Svar: Mange rejser
Kære Familie i London
Tak for dit brev og alle dine tanker :)
Nogle børn ville slet ikke kunne klare de store skift, som du beskriver, at I rigtig gerne vil have mulighed for - og andre børn vil kunne klare det helt uden problemer. Det er meget forskelligt, og derfor er der ikke et præcist svar at give dig...
Jeres drengs personlighed spiller naturlig ind. Hvis han er en dreng, som elsker at komme ud, opleve og nyder når I er mange samlet, du kan fornemme, at der skal ske noget, og han næsten "keder sig", hvis I blot er derhjemme, så vil det sandsynligvis gå rigtig fint. MEN er han en dreng, der hurtigt bliver overtræt, tydeligt har brug for pauser, ro derhjemme for at kunne lade op og finde nye ressoucer, så kan det godt blive for meget for ham..
Jeres drengs alder og udvikling spiller også ind. Han er 7 måneder nu, og jeg ved ikke, hvornår I planlægger at rejse. Men i 8-10 måneders alderen vil mange forældre mærke separationsfasen.
Når et lille barn bliver født, så skal barnet og forældrene knytte sig til hinanden. Det sker gradvist i takt med, at man lærer hinanden at kende og barnet knytter sig naturligt til sine forældre, som jo er de personer der passer og plejer ham hver dag.
De første tegn på at din dreng er i gang med at knytte sig til dig er, at han følger dig med øjnene i rummet, når du bevæger dig rundt. Han smiler også mere til dig end til andre, og det er dig, som bedst trøster ham, hvis han er ked af det. Et godt tegn på at han er trygt tilknyttet dig er, at han bruger dig som sin sikre base. Når han sidder på dit skød, kan han studere verden. Når han sidder hos dig, tør han charmere andre mennesker lidt mere, end hvis han sidder for sig selv - fordi han fornemmer at du (hans sikre base) passer på ham.
I 8-10 måneders alderen begynder mange børn at kravle og vise mere selvstændighed og egen vilje. Han begynder at bevæge sig ud i verden på egen hånd. Det er her vigtigt, at han kan søge tilflugt hos dig - han kravler ud for at undersøge men vender tilbage til dig, skal lige have et lille kram og tør så kravle videre igen. Han kan i denne alder blive rigtigt ked af det, hvis fremmede kikker lidt for meget på ham, eller hvis du f.eks. går på toilettet og lader ham blive tilbage i stuen. Han har brug for hele tiden at vide, hvor du er for at han er helt tryg.
Man kan godt mærke en snert af dette tidligere - og det er måske det I har oplevet til jul, hvor bedsteforældres kontakt, lyst til at ...
... snakke med ham, holde ham osv. har været lidt for meget for ham - men det er især i 8-10 måneders alderen, at der rigtigt trænger igennem. Det at barnet begynder at vende sig lidt mere ud mod verden og omgivelserne, andre personer, medfører en separationsangst, en angst for fremmede og et barn som tydeligt protesterer mod at blive forladt af sine forældre.
Både separationsangst og angst for fremmede er tegn på at barnet har en tryg tilknytning til sine forældre - han græder, når du går fra ham, også selvom det kun er ind i et tilstødende lokale, og han viser stor gensynsglæde, strækker armene ud mod dig ("tag mig op") og søger stor fysisk kontakt, når han ser dig igen.
MEN det kan naturligvis godt give lidt udfordringer i forhold til at rejse, fordi der jo vil være rigtig mange indtryk, rigtig meget nyt, en meget stor verden, som jeres dreng pludselig skal forholde sig til. Og han kan derfor godt reagere med at blive ked af det og tydeligt have ekstra behov for dig, behov for at klynge sig ekstra meget til dig. Det skal du naturligvis være bevidst om, og som du skriver, så er det vigtigt, at I hele foregår så meget på hans præmisser, som det er muligt.
Heldigvis, så lyder det som om, at du og han vil være sammen hele tiden - altså han vil uanset om han er i London, I Danmark eller I Dubai være sammen med sin mor. Han vil have sin sikre base hos sig - og det er vigtigt. Hvis du skønner, at han godt kan klare det, så er det vigtigt, at I - når I er sammen med familien - hele tiden forsøger at være der for ham og ikke blot lader ham få fra arm til arm, selvom alle rigtig gerne vil holde ham, lege med ham osv. Naturligvis skal familien have lov - det er skønt, at I kan mødes, men du skal hele tiden være opmærksom på, hvornår det bliver for meget for ham, hvornår du er nødt til at sige fra, hvornår han har brug for ro og mulighed for blot at være med dig... og du skal også være opmærksom på, at reaktionen nogle gange kan komme forsinket, så han er måske ikke ked af det, lige der hvor I er sammen med familien, men om aftenen, hvor I måske er jer selv, vil han måske græde rigtig meget.
Der er mange rejser ilagt - måske vil det være alt rigeligt med London, Danmark, London, Dubai, London - I behøver måske ikke også tage til Danmark igen og derefter til Sverige...
Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke - uanset hvad I vælger - og tak for dine søde ord om min brevkasse og mine svar:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

