Annonce

Annonce

Svar: Bevidsthed om at mor ikke forsvinder


23. februar 2016

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

De fleste børn er faktisk omkring 16 måneder, før de begynder at have lidt hjernemæssig forståelse af, at vi ikke forsvinder helt, selvom barnet ikke kan se os. Indtil den alder, vil de fleste børn opleve, at vi er væk, når vi er ude af syne. De kan ikke forholde sig til, at vi er lige inde på den anden side af væggen, at vi sidder i stuen, når de er på deres værelse, ligesom de ikke kan forholde sig til tid og derfor ikke ved, om vi kommer igen om 5 minutter eller om 5 timer - når vi er ude af syne, så er vi væk...

Man fornemmer ofte dette særlig meget i 8-10 måneders alderen, hvor barnet er i separationsfasen og hvor barnet kan protestere højlydt over at "blive forladt". Din datter bliver måske ked af det, græder frustreret og ulykkeligt, hvis du går på toilettet eller hvis du putter hende og går fra hende - og hun viser stor gensynsglæde, løfter måske armene op og signalerer "tag mig op", når hun ser dig igen. Det er ikke udspekuleret men en oprigtig glæde over "åh, der var min mor, hun har ikke forladt mig" :)

Det samme ser man ofte i 13-14 måneders alderen, ofte sammenhængende med at barnet her begynder at gå mere selvstændigt og bevæger sig mere og mere rundt i verden på egen hånd - så kommer der en slags "separations-gentilnærmelses-fase", hvor barnet på den ene side vil op, skal have et kram og mærke, at man er der, og på den anden side skubber en væk, vil selv og ikke vil holdes eller være på skødet. Det kan være rigtig svært i den alder at finde balancen mellem at være der og at give slip...

Det kan være en god idé at øve "jeg er lige her" - for et barn i 8-9 måneders alderen kan borte tit lege være rigtig sjove. Du kan også gemme dig bag en sofa eller en stol og kikke frem og sige "bøh!" eller lignende, så barnet på den måde oplever, at du forsvinder kortvarigt og det er sjovt, når du kikker ...


Annonce

... frem igen. Du kan også med fordel snakke med din datter, når du f.eks. går ud i køkkenet og lader hende være i stuen, så hun hele tiden kan høre at du er der, at du ikke er forsvundet. Du kan kikke ind til hende gennem døren og sige "hej skat, jeg er lige her", så hun ser dig, ser at du ikke er væk, og du kan opfordre hende til at søge dig "kom herud, kom jeg er her, kom ud til mig", så hun stille og roligt lærer, at hun kan bevæge sig efter dig, måske lede efter dig...

Dette kan stille og roligt udvides mere og mere, så hun i 13-14 måneders alderen måske begynder at synes det er sjovt med lidt gemmeleg. At I f.eks. skal lede efter hinanden.
Sig små lyde, så din datter får en fornemmelse af at du er der, selvom hun ikke kan se dig, og at I kan gå efter lydene. I forældre kan skiftes til at gemme jer og så sammen med jeres datter finde den anden - en slags lyt og søg. I kan også i hverdagen være opmærksomme på at spørge efter den anden f.eks. "hvor er far henne? Skal vi finde far?" eller lignende og så tage hende med ind i rummet, hvor far er - I kan kalde på ham osv. så hun på den måde får en bevidsthed om at far er der selvom han er ude af syne. Og får en fornemmelse for at man kan bevæge sig mellem rummene og derfor stadig kan være der.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Og stille og roligt kan hun så også lærer at bevæge sig selv igennem rummene - når hun bliver 16-18 måneder, kan I måske begynde at give hende små opfordringer, som "kan du finde din sut?" eller "Hvor er dine sko?" og hun begynder her at kunne huske, at sutten ligger på bordet i stuen, eller at skoene står i gangen, og hun går efter dem - og kan måske så småt huske, hvad det er hun skal hente...

I min bog "Helens bog om dit barns udvikling", kan du læse meget mere om, hvad din datter kan hvornår, og hvordan hun oplever verden :)

Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fødder

På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.

Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...

Læs mere i Babylex

Dåb

Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.

I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.

Før dåben skal I vælge mindst 2 og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit uddybende svar..... Der er lige pludselig en masse ting der hænger bedre sammen for mig.

Tak fra Anja, med mindre ondt i brysterne


Annonce