Svar: Hvordan lærer babyer bedst at spise selv?
Kære mor til datter på 8 måneder
Tak for dit brev :)
Det lyder super fint, at du lige nu giver din datter små hapsere med dine fingre. Når du giver hende mad med fingrene, så har du mulighed for at hjælpe hende med at få maden placeret rigtigt i munden og det gør det lettere for hende at finde ud af at tygge det, bearbejde det med gummerne og tænderne, føre det til svælget og synke det.
Det er også super fint, at du prøver med en ske i hånden, så hun på den måde føler, at hun selv er med - en ske kræver dog lidt ekstra teknik og er svært. De fleste børn kan spise med gaffel før de spiser med ske. Mad i hånden, som hun selv kan sidde med, gerne større stykker, som hun kan opbløde med spyt, prøve at sutte på, gnave lidt af osv. vil være rigtig godt. Det styrker hende mundmotorisk og giver hende en fornemmelse af smag og konsistens, samtidig med at hun får lidt fornemmelse for, hvor langt tilbage i munden hun kan komme maden, før hendes brækrefleks stimuleres... øvelse gør mester, så lad hende endelig prøve selv samtidig med at du hjælper hende og sikrer, at hun får nok at spise:)
I 8 måneders alderen vil mange børn ikke mestre pincetgrebet. Din datter vil lukke hele hånden omkring maden, men stille og roligt vil hun kunne begynde at bruge tre fingre - tommelfinger, pegefinger og langefinger - og på den måde samle maden op. Prøv at tilbyde hende 2-3 hapsere af gangen, det kan være små brødhapsere, det kan også være et par godt kogte pastaskruer og lad hende øve sig i at tage dem op selv. Det er lettere for hende at overskue 2-3 stk af gangen. Du kan nogle gange lægge hapserne på en dækkeserviet og fjerne tallerkenen, det kan hjælpe hende til at holde fokus på maden og fjerne lysten til at vende tallerkenen på hovedet :)
Omkring 9-10 måneders alderen, kan de fleste børn finde ud af at spise med en gaffel. Nogle børn kan før, andre lidt senere, men det er en ...
... fin alder at forsøge i. Start med at give hende en gaffel i hånden, når du selv tilbyder mad med en gaffel. På den måde kan hun spejle sig i dig og forsøge at gøre det, som hun ser dig gøre. Når hun ser, at du stikker gaffelen ned i maden, vil hun automatisk forsøge at gøre det samme med sin gaffel. Og når du fører gaffelen op til hendes mund, vil hun også forsøge at gøre dette.
I begyndelsen skal du hjælpe hende med at få maden på gaffelen og de første mange gange vil hun sandsynligvis pille maden af gaffelen og putte maden i munden med fingrene - men det er helt okay, så har hun jo bevidsthed om, hvor maden skal hen. Hen af vejen lærer hun så at spise med gaflen - du kommer maden på gaflen og hun fører den selv til munden. Det kan her være en god idé, hvis du kan bruge to gafler samtidig, så du kommer mad på den ene gaffel, giver hende den og hun spiser selv, imens du kommer mad på den anden gaffel, og I bytter, og hun spiser selv. Og stille og roligt så begynder hun selv at stikke gaflen ned i maden og har lært teknikken helt - stadig dog ofte med lidt hjælp og støtte af dig :)
Mange børn er ikke parate til at spise rigtig med ske, før de er omkring 15 måneder - igen kan nogle før og andre lidt senere. Det er nemlig sådan, at når barnet holder skeen i hånden og drejer den mod munden, så drejer barnet i sit håndled, hvorved maden ryger af skeen. Det gør naturligt barnet frustreret, og det giver derfor en succesoplevelse at spise med en gaffel, for her bliver maden siddende, uanset hvordan barnet drejer i sit håndled... omkring 15 måneders alderen vil de fleste børn kunne holde hånden og håndledet i den rette position, når de spiser med ske...
Du kan læse mere om mad i hapsere, familiemad, og hvordan din datter lærer at spise selv i min bog "Helens bog om børn og mad" - håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke og fortsat god appetit! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

