Annonce

Annonce

Svar: Middagslure - knap 3 måneder


25. februar 2016

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Stine

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, for der kan være flere ting, som spiller ind hos jer :)

I 3-4 måneders alderen begynder søvnen at ændre sig fysiologisk, hvilket betyder, at den begynder at indeholde flere søvnstadier. Det betyder at barnet ofte begynder at powernappe mere, at jeres datter har svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet og derfor vågner op efter 35 minutter, selvom hun tydeligt er træt og har brug for at sove lidt mere. Jeres datter er ikke helt så gammel endnu, men det kan naturligt godt spille ind..

Jeg tænker også, at hun nu begynder at være lidt mere bevidst omkring verden og hvad der sker. Hun lader sig måske let forstyrre, når hun skal spise, hun smiler bevidst, kigger efter dig, drejer sit hoved efter lys og lyd, hun interesserer sig rigtig meget for at følge med og kommunikere bevidst, hun begynder måske så småt at kluk-le osv. når du sidder og leger med hende.

Hun begynder også at bruge sig selv mere motorisk, hun sparker fra med sine ben, begynder måske at støtte på benene, når du holder hende på dit skød. Hun begynder måske at trille lidt mere omkring, løfter sig mere op, når hun ligger på maven osv. Og fordi der lige nu sker rigtig meget med hende både motorisk og mentalt, så vil hun sove mere uroligt. Hun vil drømme mere, kan vågne på grund af drømme, fordi hendes søvn bliver forstyrret. Mange børn har i jeres datters alder også stadig en aktiv moro-refleks, det vil sige faldrefleks og den går igang, lige der hvor hun er ved at falde i søvn. Det kender du også fra jer selv, du lægger dig til at sove og pludselig giver kroppen et kæmpe spjæt, som om du falder. Når det sker for dig, så registrerer du det, men falder hurtigt tilbage i søvnen, når det sker for din datter, så flagrer hendes arme, og det spjætter i hele kroppen, hun bliver urolig, ked af det og får vækket sig selv - og har rigtig svært ved at komme videre i søvnen, selvom hun tydeligt har behov for det.

Det kan her ofte være en rigtig god idé hvis du kan svøbe hende eller putte hende i en sovepose. Svøbet eller soveposen vil gøre, at hun føler sig omsluttet, men det vil være af et klæde/stof og ikke af dine arme. Det gør, at hendes bevægelser ikke bliver så voldsomme og hun hjælpes med rent fysisk at holde samme på sig selv, så moro-refleksen ikke virker så voldsom og hun dermed undgår at få vækket sig selv. En sovepose kan f.eks. være en voksipose, drømmepose, duni-duo, slee-bee og hvad de nu alle sammen hedder. De fås i forskellige priser og ...


Annonce

... kvaliteter.

Nogle børn har også glæde af at blive puttet i en slyngevugge, fordi hun i den vil ligge i en lille hule og samtidig kan den ofte vugges eller vippes, så hun på den måde kan lulles i søvn.. Ligesom det ofte også vil være en god idé, at du putter hende i barnevognen og triller hende en tur - og gerne triller så lang tid, at I passerer de 35 minutter, så hun hjælpes over det første skift og dermed får sovet lidt længere tid.

Du må også gerne stille dig parat, når du nu ved, at hun konsekvent vågner efter 35 minutter, stå der, holde hænderne på hende, vugge hende lidt, trille barnevognen lidt osv. så hun på den måde holdes sovende. På den måde kan du påvirke hendes indre ur og dermed give hende et "indre behov for" at skulle sove en lidt længer lur. Du må gerne prøve at arbejde på at middagsluren f.eks. bliver dagens længste lur, så hun får en lur dagligt af mindst 1.5 times varighed.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og så skal du også være opmærksom på at tilbyde hende mælk, som en fast del af hendes putteritual. Det er vigtigt, at hun får mælk før hun skal sove. Hvis hun drikker mælk en time før hun puttes, så vil hun naturligt vågne op og ikke sove særligt længe, fordi hun så er sulten igen. Uanset om du ammer eller giver flaske, vil det derfor være rigtig godt, hvis du kan arbejde på at mælk gives lige før hun skal sove. Du må meget gerne starte med at skifte hende, svøbe hende i svøb eller i sovepose og først derefter tilbyde hende mælk. Så hun får mælken imens hun er svøbt og derfra hjælpes til at sove.

Lyt til hendes vejrtrækning, se på hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se, at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover helt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng, hun er stadig svøbt og flasken eller brystet kan evt. erstattes af en sut. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Ligger hun i liften, så sving liften stille og roligt frem og tilbage, ligger hun i barnevognen så tril den lidt frem og tilbage, det er helt fint.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og jeg vil også anbefale dig at læse min bog "Helens bog om børn og søvn". I den kan du læse om søvnen i forskellige aldre og hvordan du hjælper din datter til at sove trygt og godt :)

Rigtig meget held og lykke fortsat! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Udmalkning af modermælk

Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:

1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...

Læs mere i Babylex

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce