Annonce

Annonce

Svar: At lære at dele


25. februar 2016

Kategori:
Alder:
22 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Stine

Tak for dit brev :)

De fleste børn under 3 år har rigtig svært ved at dele. Når man er knap 2 år som jeres dreng, så er man meget fokuseret på min og mit, og det er helt naturligt, at jeres dreng har svært ved at forstå, at hun ikke tager tingene fra ham, men bare låner det.

Det bedste du kan gøre er at guide og hjælpe ham. Og der er rigtig mange situationer i hverdag, hvor du kan øve netop det at dele:

- Det kan f.eks. være, at du siger "må jeg låne din bil?", han giver dig bilen, du åbner bilens døre, kører lidt frem og tilbage med den og giver ham den så tilbage igen "værsgo, tak for lån".

- Det kan være et æble, som du sætter dig og skærer over ved bordet. Du siger f.eks. "skal vi dele æblet?", "se her er et stykke til dig", "her er et stykke til mig", "kan du give far et stykke?", "værsgo far" osv.

- I sidder og tegner med forskellige farveblyanter. Du siger f.eks. "nu bruger jeg den røde blyant - du får den bagefter" eller "må jeg få den gule blyant, når du er færdig?".

På den måde øver du i hverdagen netop det at dele, vente på sin tur, se på hvad andre laver osv. Det starter stille og roligt nu, men er en naturlig del af det at vokse op og en del af hverdagen.

Og når han og andre børn er sammen og skal finde ud af at dele, så skal du på samme måde hjælpe og guide ham. Når nabopigen f.eks. leger med noget af hans legetøj, så kan du prøve at forklare ham, at hun låner det, og at han får det tilbage igen. Du kan tilbyde ham et alternativ "se her, hun leger med den røde bil, du kan lege med den blå" osv. Du skal naturligvis medtænke, hvis der er noget legetøj, som han er særligt øm overfor ...


Annonce

... - nogle gange skal dette sættes væk, før der kommer legekammerater på besøg, andre gange kan du overfor f.eks. nabopigen sige "lige netop den der er han rigtig glad for, så den vil han helst ikke låne ud" og så tilbyde hende et alternativ "se her, du må gerne låne den her" eller lignende. Så du også støtter op om de situationer, hvor din dreng naturligt har svært ved at låne ud og dele sine små skatte...

Generelt kan det være svært for de to at lege sammen alene, med den alder de har, vil der meget ofte kunne opstå konflikter. Det vil derfor være rigtig godt, hvis du kan prøve at lege med eller hjælpe lidt til på sidelinjen - det giver dig også en idé om, hvad der reelt foregår, for hun er jo ældre end ham og har flere ord at gøre godt med og når han ikke verbalt kan forsvare sig, bliver han naturligt ekstra ked af det og frustreret og kan også ende med at reagere fysisk - slå, sparke, bide, hive i hår eller lignende - ikke for at gøre hende ondt, men fordi han ikke ved, hvordan han ellers skal få sagt fra, hvis han føler at hans grænser overskrides. Så det er super dejligt at have legekammerater, men du skal guide, støtte og hjælpe dem begge, så det fungerer bedst muligt:)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

At jeres dreng er blevet storebror kan naturligvis godt spille ind og betyde, at hans overskud lige nu ikke er så stort. Det er i forvejen rigtig svært at skulle dele mor og far med en anden, så hvis man også skal dele legetøj, så skal der naturligt ikke så meget til, før bægeret flyder over:)

Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre, - og jeg vil også anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse" :)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce