Svar: Madvaner 3 årig
Hej med dig
Tak for de pæne ord:o)
Ja det lyder jo som en bestemt lille herre du der har fået:o)
Umiddelbart tror jeg I skal prøve ikke at give hans spisning eller mangel på samme alt for meget opmærksomhed og så blive ved med at tilbyde ham forskellig mad.
Selv om han umiddelbart ikke er så sulten om eftermiddagen, så kunne du måske prøve at lave et lille fad, med forskelligt på. Her tænker jeg på noget lettilgængeligt som smalle gulerodsstænger, agurkestave, pebberfrugt, minimajs, og frisk frugt. Det skal være skåret ud og være indbydende i farverne og lige til at gå til.
Jeg tænker at hvis der står sådan et fad på bordet, så kan han da næsten ikke lade det være, kan han? Mon ikke at et eller andet gled ned og på den måde vidste du jo at han trods alt ikke gik helt tommavet i seng og kunne måske tage aftensmåltidet mere roligt.
En anden mulighed er at du lod ham være med i ...
... madlavningen. Han kan f.eks. godt være med til at lave pizza, eller skære agurkestykker, dele salathoved osv. Du skal selvfølgelig sikre dig at han ikke skærer med en kniv hvor han kan komme til skade, - han er jo ikke så gammel. Han kan også godt hjælpe til med at dække bord.
Hvis han kun spiser pasta om aftenen, så er det godt at du sikrer dig at han får kødpålæg i madpakken, samt f.eks. grøntsager og frugt i løbet af dagen. Hvis han får det der, så behøver du igen ikke at bekymre dig så meget om aftenen, men kan bedre acceptere at det kun er pastaen som ryger ned.
Vær opmærksom på at han ikke får for mange søde ting og ikke drikker så meget mælk at det tager pladsen op for mere sufficient kost.
Det bedste du kan gøre er altså at blive ved med at tilbyde lidt, men ikke give det for meget opmærksomhed. Derudover skal du overveje hvad du giver ham i løbet af dagen.
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

