Brev:
Søvn søvn søvn - 7 mdr.

Kære Helen
Så er det atter vores tur til at bede om din hjælp.
Lillebror på lige præcis 7 måneder sover utroligt dårligt om natten. Han vågner ca. hveranden/tredje time hele natten igennem og jeg kan kun få ham til at sove videre ved at lægge ham til brystet. Det er blevet betydeligt forværret de sidste 2 uger, hvor jeg har været alene med ham og hans bror og jeg, for at undgå for meget skrigeri der vækkede storebror, har lagt ham til brystet med det samme. Dvs 6-8 gange hver nat!
Nu er faren hjemme igen og vi har forsøgt nogle nætter med, at han går ind til Benjamin og trøster, giver sut og vugger og så går jeg ind og ammer max 2 gange pr. Nat. Det er gået lidt bedre, men der er stadig de mange opvågninger og det kan godt tage 15-20 min. at få ham til at sove videre. Så vi har brug for dit råd i fht. at få det her vendt.
Er det mon bedst helt at stoppe med at amme? Laver vi nye dårlige vaner ved at vugge, trøste, synge ham i søvn om natten? Jeg har fået hans ører tjekket, da jeg ikke ved hvad de mange opvågninger forårsages af, men der var ikke noget.
Du får lige lidt fakta om Benjamin.
Fødselsvægt: 3800 længde: 54 cm
Vægt nu: 9,8 kg længde: 72 cm
Så han er jo en dejlig rund dreng. Om dagen er han glad og tilpas. Han har travlt, er allerede begyndt kravle og rejser sig op ved ting. Han er svær at få ro på og vil hele tiden være igang. Han har fået to tænder og jeg fornemmer at der muligvis er flere på vej i undermunden.
Rytmen og madindtag ser ca. sådan ud:
Kl. 05: ammes og sover videre
06: vågner og er frisk. Spiser ca 1 dl fuldkornsgrød og mælk af kop
08: puttes i barnevogn og sover 45 min. Eller 90 min. (Hans søvn er meget delt op i søvnfaserne på 45 min)
Ca. 9.30: formiddagsgrød (ca 1 dl) , mælk af kop, agurkestave/blød frugt.
Ammes, men vil som oftest ikke have noget.
11.30: middagslur 45 min eller 90 min. Og en sjælden gang lidt længere.
Ca. 13: grøntsagsmos med kød. ( spiser ikke meget og bliver ofte tilbudt grød istedet, som han spiser). Vand eller mælk af kop. Agurkestave.
Ca. 15.30: eftermiddagslur ...
... 45 min.
Ammes. Forskelligt om han vil have noget.
17.30: aftengrød/mos/familiens mad, ca 1 dl. Sidder med forskelligt i hånden mens vi spiser.
19: Er startet op med lidt grød.
Ca. 19.30: ammes og puttes til nat. Han er begyndt at falde i søvn efter 1-2 gange trøst og sut.
Efter aftale med egen sundhedsplejerske er jeg begyndt at give ham MME til hvert måltid, da han ikke rigtig gider ammes om dagen mere. Og vi tænkte, at han derfor søgte sit mælkebehov om natten. Det har dog ikke hjulpet noget.
Jeg vil gerne fortsætte med at amme, men hvis det kan have en positiv effekt på søvnen, både dag og nat at lade være, så er det selvfølgelig slut med det.
Han vil gerne have sut når han trøstes, men om natten kan jeg ikke nøjes med at give ham sutten. Han græder indtil jeg tager ham op. Når det er mig, græder han indtil jeg lægger ham til brystet. Her falder han nogen gange i søvn efter to sug og andre gange spiser han i et kvarter. Når faren tager ham op, kan han som skrevet få ham vugget, tysset og sunget videre i søvnen, men det tager 15-20 min hver gang.
Benjamin sover i sin egen seng på eget værelse. Han har også en vugge ved siden af vores seng, men her fungerer det ikke bedre.
Når han puttes i barnevognen, er jeg nødt til at trille med ham i 5-10 min for at han falder til ro, ofte falder han ikke i søvn mens jeg triller, men bagefter. Målet er naturligvis at være i stand til at ligge ham ud uden at køre med vognen, men han sætter i skrig med det samme. Med storebror tog vi nogle hårde dage med det, hvor vi gentagende gange gav ham sutten, til han selv bare lagde sig til at sove. Men Benjamin har sutten i munden når han græder, og det nytter ikke bare at vugge med barnevognen. Så hvis du har erfaringer med det, vil jeg da også gerne have et godt råd her.
Vi glæder os meget til at høre fra dig og få dit bud på en dagsrytme, madindtag og ikke mindst plan for hvordan vi får den uhensigtsmæssige rutine vendt. Vi brugte også din hjælp ved vores første søn med stor succes, så tak for det.
Med venlig hilsen
Benjamins trætte forældre
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor