Brev:
3 måneder og øjenkontakt
Kære Helen
Min søde datter Nynne er nu 3 mdr, og hun er skøn. Hun er en dejlig stor bassepige på ca 8 kg og er ca 65 cm lang, hun vejede 4130 fra fødslen. Hun er mit første barn.
Starten på livet som førstegangsmor tog pusten fra mig, da Nynne skreg 4-6 timer om dagen hver dag i den første halvanden måned. Jeg ammede hende, men måtte stoppe, da jeg var for udmattet - og da hun kom på flaske som 2 mdr, stoppede skrigeriet næsten helt, og hun begyndte at sove 12-15 timer i døgnet, hvor hun før kun sov 7 timer i døgnet - klatvis. Vi fandt senere ud af, da hun var omkring halvanden måned gammel, at hendes kraveben havde været brækket, og vi havde desværre været til kiropraktor med hende, pga skrigeriet, med et brækket kraveben - hvilket kun gjorde det hele meget værre :(. Dette har selvfølgelig også været en af årsagerne til hendes hårde start på livet. Det ærger mig utrolig meget i dag.
Hun er en dejlig pige med en masse skønne facetter. Hun er glad, utrolig temperamentsfuld, nysgerrig og utrolig opmærksom på omverdenen, og hun er motorisk fremmelig. Pt er hun utrolig optaget af sine hænder, knæ og fødder og alt med finger-gestik er lige sagen for hende.
Jeg tog for et par uger siden kontakt til min SP, da jeg syntes, det var svært at fange hendes blik og at hun ofte hellere ville kigge rundt på lyset, billederne på væggen og tingene rundt i stuen. Hun kiggede på hende, og var enig i min oplevelse, at hun ikke er den bedste til at holde øjenkontakt, men oplevede, at hendes øjenkontakt var normalt. Hun fortalte i denne sammenhæng, at det ikke er alle børn, der er lige gode/modne til det med øjenkontakt som andre. Hun fortalte, at hun ikke så noget bekymrende, og beroligede ved at sige, at hun nok skal komme efter det.
Jeg har siden da oplevet at hun er blevet bedre til at have øjenkontakt - altså den dybe øjenkontakt. Når vi vågner smiler hun til mig, når hun bliver puslet, vil hun gerne kigge længe på mig og hendes uro, som hun elsker, og hun følger med og studerer mig og min mund/finger, når jeg synger for hende.
DOG: oplever jeg, at hun ikke kan koncentrere sig særlig meget om øjenkontakt, når vi er nye steder med mange mennesker, fx ...
... mødes med mødregruppen. Til hendes barnedåb ville min moster holde hende, og hun forsøgte at fange hendes blik mange gang, men Nynne kiggede væk hver gang - jeg tænker, at hun var optaget af omgivelserne og den overvældende stimuli, det kan være med så mange gæster. Når Nynne hænger på skuldreren af mig, og nogen hopper ind foran hende, kigger hun også konsekvent væk. Jeg kan ligeledes mærke, at de perioder, hvor hun enten er ramt af en tigerspring eller bare er pylret, ikke altid orker øjenkontakt. Når vi er hjemme i velkendte rammer, er det nemmere med øjenkontakt, end når vi er ude. Jeg synes, det er vigtigt at respektere dette, og i stedet forsøge at møde hendes behov for fx tryghed, og vente på, at hun igen er klar. Jeg vil nødige "jage" hendes blik, men være klar til hende, når hun melder sig.
Jeg sidder alligevel med en klump i halsen. Jeg elsker min datter så højt, men jeg må indrømme, at kærligheden ikke var så stor i starten, da jeg mest af alt havde en skrigende baby i farmen, og for at kunne trøste og rumme hendes ulykkelighed, måtte jeg lukke ned for mine følelser for hende, for at kunne holde til det. Jeg kan den dag i dag ikke huske, hvordan hun så ud som spæd. Jeg har faktisk bare et billede af en skrigende barn i armene. Da skrigeriet lagde sig, blev jeg ramt af en enorm kærlighed til hende, og dernæst en ulykkelighed over, hvor hård en start min datter har haft på livet.
Er det min skyld, at hun i dag ikke er god/moden nok til øjenkontakt? Min SP sagde, at det kunne være den hårde start, som spiller lidt ind her - hvad tænker du? Denne tanke rammer mig i hjertet. Hvad kan jeg gøre for at hjælpe hende bedre på vej? Er noget af dette egentlig normalt? Kan det betyde, at Nynne er kognitiv bagud eller mindre kvik end andre babyer?
Jeg synes selv, at Nynne er fantastisk, motorisk fremmelig, pyldrende, sød, og jeg nyder den hverdag, hun og jeg har sammen til trods for mange perioder med pylrethed, gråd, hængen-på-skuldren, hvor omverdenen kan virke skræmmende for hende.
Jeg vil virkelig sætte pris på dit besyv i denne sag, og høre, hvilke tanker/erfaringer du har ift det, jeg har skrevet.
Med venlig hilsen
Bassepigens mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire