Annonce

Annonce

Brev:

Vegetarisk mad og søvn - 10 måneder


2. marts 2016

Alder:
10 mdr.

Vegetarisk mad og søvn - 10 måneder

Kære Helen

Jeg har brug for lidt hjælp ift. mad til min datter på 10 måneder. Da jeg er vegetar, og vi udelukkende spiser vegetarisk herhjemme, så har vi valgt, at vores datter også skal være det. Det er som sådan ikke noget problem, da der jo findes en masse erstatninger til kød i dag. Bl.a. spiser vi noget, der hedder nuttolene, som er lavet af blendede jordnødder, vand og salt. Det har en konsistens i nærheden af torskerogn, men fastere.

Jeg har så læst, at små børn ikke må få jordnødder pga. olien i nødderne, men jeg har ikke kunnet finde ud af, om det kun gør sig gældende for hele nødder, eller om det gælder nødderne lige meget hvordan, de er tilberedt. For så vil det også gøre sig gældende for jordnøddesmør. Ved du noget om det? Er der også en grænse for, hvor mange nødder de små må få ift. allergi?

Jeg er meget opmærksom på, at min datter skal have nok protein og næring bl.a. igennem bønner og linser. Jeg synes bare, det er svært, når hun ikke vil have mos mere. I stedet for prøver jeg at lave frikadeller og pandekager med forskelligt indhold, så hun får linserne på den måde. Jeg er bare bange for, at det bliver for kedeligt for hende i længden, og hun gider heller ikke spise dem flere aftener i træk. Jeg vil rigtig gerne gi’ hende nogle af de vegetarprodukter, man kan få, som giver protein. Jeg ved, hun kan li’ flere af produkterne, for hun har smagt det. Men de fleste er lavet af soja, og det har jeg efterfølgende fået at vide i en helsekost, at babyer ikke må få, før de er 1 år. Det ...


Annonce

... samme gælder tofu. Er det rigtigt? Og hvis det er, hvad kan jeg så gøre, for at variere hendes mad?

Jeg synes, det er svært, at blive ved med at tænke kreativt. Hun nægter grøntsagsmos, så jeg kan heller ikke rigtig finde ud af, hvordan jeg skal få nok grønt i hende. Udover at servere det som frikadeller. Hun er dog god til at spise meget forskelligt, og er meget glad for kogte gulerødder, kartofler og broccoli. Hvor meget grønt skal hun helst spise om dagen?

En anden ting er, at når hun skal sove i løbet af dagen, så kommer hun med en form for 'klagesang' nede i barnevognen, indtil hun falder i søvn. Det har hun gjort, siden hun var 4-5 måneder. Og det er lige meget, om jeg går, triller frem og tilbage eller bare vugger barnevognen. Hvis hun bare står stille, begynder hun at græde. Jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal få hende til at holde op. Jeg synes ikke, det er fedt, når hun snart skal starte i dagpleje, og jeg ville så gerne, at hun lærte at falde i søvn uden at barnevognen skal bevæge sig.

Nu skal vi så også snart på ferie i to uger i Australien, så der bliver der jo vendt op og ned på hendes faste rytme, og jeg er bange for, at det vil gøre det endnu sværere at lære hende at falde i søvn uden bevægelse. Når vi kommer hjem, har vi kun en uge, inden hun skal starte i dagplejen. Skal jeg bare acceptere hendes lyde, og at jeg må gå med hende, eller kan jeg gøre noget ved det? Og hvad siger jeg til dagplejemoren om det?

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Venlig hilsen
Annika

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Der er ingen tvivl om at Helen er en sundhedsplejerske med hjertet på rette sted og det betyder meget for mig i perioder hvor jeg har været usikker på nogle ting.

Camilla Martin


Annonce