Annonce

Annonce

Brev:

Døgnrytme - spise- og sovevaner


9. marts 2016

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Døgnrytme - spise- og sovevaner

Kære Helen,

Tak for dine svar sidst. Det er rart at få nogle gode input. Pigerne er nu blevet 7,5 mdr. og kan lige pludseligt så meget. De rokker på alle fire, møffer sig fremad og den ene piger kan næsten sætte sig selv op.

Deres sovemønster er desværre uændret til trods for en ihærdig indsats - de sover altså fortsat ikke mere end 40 min. af gangen til trods for lange gåture med vind på kinderne, flaske inden sovetid for at sikre mæthed, vuggen og schh' osv. Jeg tror efterhånden jeg er et sted, hvor jeg er nødt til at acceptere, at det er sådan det er. Når jeg regner sammen hvor meget de sover på et helt døgn, passer det egentligt meget godt - de har bare mange små, korte lure.

Det giver dog lidt udfordringer ift. at få lavet en fornuftig døgnrytme (spise og sove). Jeg henter meget inspiration i dine besvarelser til andre, men i og med at pigerne ikke sover så længe af gangen - og herved ikke kan være vågne ret længe af gangen - er det svært at få det passet ind i vores hverdag.

Vores nuværende rytme ser ca. sådan ud:

Tidlig morgen 04:30: Flaske (140 ml) og sover videre (denne er indført i håb om at de sover lidt længere om morgenen - de begyndte at vågne kl 5 og ville op. Med denne flaske sover de til 06:20)

Morgen 07:30: Havregrød med frugt, vand af kop

08:30: Puttes til lur uden flaske (sover ca. 40 min.)

Formiddag 09:30: Frugtmos, smagsprøver på en bolle m/ smør, vand af kop

11:15: Puttes til lur uden flaske (sover ca. 40 min.)

Frokost 12:00: Øllebrød, majssnack til hånden, vand af kop

Eftermiddag 14:30: Puttes til lur m/ flaske (100-140 ...


Annonce

... ml)
(Denne lur forsøger vi at få til at vare 1 1/2 time - det lykkes enkelte gange, men det er mere undtagelsen end reglen)

Aften 17:00-17:30: Grøntsagsmos m/ kød el. fisk, vand af kop (vi tager her udgangspunkt i vores mad)

De puttes til natten kl. 18:30-19:00 med en flaske (200 ml). (Vi ville gerne have dem puttet lidt senere, men de kan simpelthen ikke holde til mere på dette tidspunkt (både med og uden sen eftermiddagslur) og sover også så snart de rammer madrassen.)

Sen aften 24:00: Drømmeflaske (200 ml)

Som du kan se, er vi fortsat på 3 lure dagligt. Den sidste periode fra de vågner fra eftermiddagslur til de bliver puttet til natten er egentligt for lang ift. hvad de kan uden brok, men de begyndte at sove mindre og mindre om natten, så vi har forsøgt at kvitte deres 4. lur, som lå tidlig aften.

I samme åndedrag indførte vi en flaske kl. 04:30. MEN - denne flaske har resulteret i, at de ikke vil spise så meget morgengrød. Jeg laver havregrød af 1 dl. havregryn, 2 dl. vand og lidt revet frugt/frugtmos, men de spiser tilsammen knap 1/2 - 3/4 af dette. De er ret tydelige i, hvornår de ikke vil have mere, hvilket jeg jo som udgangspunkt synes er en god ting. Tænker du, at vi fortsat skal lade dem selv styre det, eller skal vi skrue ned for nat/tidlig morgen flaskerne?

Generelt kan vi simpelthen ikke få mere mad i dem end ovenstående (som er presset til et max). Der er flere dage, hvor de takker nej til deres aftensmad.

Jeg håber, at du kan hjælpe os lidt på vej med at vise en fornuftig døgnrytme, som kan passe ind i de smås soverytme.

Mange hilsner fra tvillingemor.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det er lige før jeg synes det bliver pinligt at jeg skriver så meget til dig, men dine svar er enormt nyttige og jeg har fået en god tillid til dig, så du kommer til at høre mere fra mig.

Tak fra Sophus´ mor


Annonce