Svar: Døgnrytme - spise- og sovevaner
Kære Tvillingemor
Tak for dit brev :)
Når jeg ser din beskrivelse af pigernes dag, hvornår de sover, spiser, er aktive osv. så lyder det faktisk umiddelbart rigtig fint. Og jeg tænker at du, som du også selv skriver, nok skal indstille dig på, at de trives bedre med 3 små lure dagligt end to lidt længere lure.
Det gennemsnitlige søvnbehov for et barn på 7.4 måned er ca. 14.5 times søvn i døgnet. Ofte vil det være fordelt sådan, at barnet sover f.eks. 11 timer om natten og 3.5 time om dagen. Du fortæller at jeres piger ofte puttes til natten ca 18.30-19 og herefter sover de til klokken er ca. 6.20 - det betyder en nattesøvn på ca 12 timer - og det betyder naturligt en dagsøvn på samlet 2.5 time. At de sover så lang en nattesøvn betyder naturligt, at deres lure om dagen vil være kortere - og netop fordi de sover så korte dagslure, så vil de naturligt stadig have brug for en ekstra lur, altså en tredje lur, for at eftermiddagen ikke bliver alt for lang for dem...
Og skal du så ændre på dette - nej, det synes jeg ikke, da du beskriver to piger, som lyder til at trives. De lyder til at være rigtig godt igang, bruger sig selv motorisk, lægger sig op i kravlestiling, den ene øver sig i at sætte sig op osv. Det lyder ikke som om at de mangler energi og dermed søvn.
Jeres hverdag og rytme skal derfor passes ind efter pigernes behov og derfor er dagplanen du sender umiddelbart fin :) Mit forslag med ganske få rettelser ser således ud:
Tidlig morgen 04/05: Flaske og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, frisk blød frugt i hånden, frugtmos som topping, vand af kop.
Puttes til første lur som nu - uden flaske
Formiddag 9.30: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos, og tilbydes små bidder af en bolle med lidt smør, ost, vand af kop.
Puttes til anden lur - uden flaske
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller ...
... lignende i hånden, vand af kop. Mosen kan være færdiglavet eller hjemmelavet.
Mellemmåltid omkring kl 13.30: frisk blød frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl 14.30 som nu
Aften 17-17.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet er mere og mere jeres mad f.eks. risretter med tomatsovs, laks fra ovnen, indmaden af en frikadelle osv. Suppleres med kogte broccoli- eller blomkålsbuketter i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 18.30-19 som nu
Sen aften 24: Flaske - drømmemåltid som nu
Som du kan se, ligner min plan jeres plan, eneste forslag er grøntsagsmos til frokost og et mellemmåltid før 3. lur. MEN, hvis du skønner, at de drikker mere af flasken før luren, hvis de ikke har fået frugt først, så er det også okay.
Et mellemmåltid om eftermiddagen kan også være lidt flerkornsgrød - men I fortæller, at de ikke spiser så meget og indtaget af mælk lyder passende. Derfor skønner jeg, at det er bedre at I holder jer til de tre hovedmåltider og ikke giver for mættende mellemmåltider...
Det lyder rigtig fint i forhold til deres alder med 4 flasker og jeg anbefaler at disse ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften - og det passer faktisk meget fint med den rytme I har skabt. Jeg synes derfor heller ikke, at I på nuværende tidspunkt skal skære ned i antallet af flasker og det lyder rigtig fint med flasken tidlig morgen, som tilmed hjælper dem med at sove lidt længere, så dagen ikke starter allerede kl 05...
Mit råd er derfor, at I forsøger at bibeholde nuværende rytme og på den måde lader jeres piger styre behovet for søvn - så længe de sover så lang en nattesøvn, vil dagssøvnen naturligt være kortere, men så længe de trives, så skal I ikke ændre på noget. Man skal som udgangspunkt ikke ændre på noget, der fungerer:)
Håber ovenstående giver lidt ro med på vejen, fortsat held og lykke med dem.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder

