Svar: Amning - foretrækker venstre bryst
Kære Maria
Tak for dit brev :) Dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig om amning :)
Det er helt normalt, at er er forskel på venstre og højre bryst. De fleste kvinder producerer mere mælk på det ene bryst, og det er på samme måde helt normalt, at barnet kan have en foretrukken side. Nogle gange skifter barnet i takt med at det bliver ældre - det kan godt være, at din dreng foretrækker venstre bryst nu, men når han bliver 4 måneder, vil han måske foretrække højre bryst, det er set før:)
Du kan sagtens amme fra 1 ½ bryst af gangen :) Faktisk kan du nøjes med at amme fra et bryst - kvinder der har fået fjernet det ene bryst, kan godt nøjes med at amme fra en side, og kvinder der ammer tvillinger, giver også "et bryst til hvert barn", hvis man kan sige det sådan :) Men, når det er sagt, så er det dog rigtig godt, hvis du kan forsøge at stimulere dine bryster ligeligt, så du har mælk at tilbyde fra begge sider - det vil naturligt også gøre, at du ser mere symmetrisk ud, når man kikker på dig, hvis du har mælk i begge bryster:)
Jeg tænker, at der ikke umiddelbart er grund til at malke ud, men det vil være rigtig godt, hvis du kan få din dreng til at die lidt mere på højre side. Det er derfor rigtig fint, at du lige nu starter med at lægge ham til højre bryst, så du ved hver amning får stimuleret brystet. Men derudover tænker jeg, at du kan prøve at ...
... snyde ham lidt :)
Det vil være rigtig godt, at du stater med at lægge ham til højre bryst, i den traditionelle stilling, og når han så slipper brystet og ikke vil have mere - og du plejer at lægge ham til ventre bryst, så skal du prøve at vende ham om og lægge ham til højre bryst igen, men i tvillingestillingen. På den måde kan du snyde ham til at tro, at han lægges til ventre side, hvorved han så tager fat og dier lidt mere på højre bryst.
Derudover kan du også gøre det, at du nogle gange tilbyder ham en "tørstslukker" på højre bryst, så du lægger ham lidt hyppigere til denne side. Det vil vise brystet, at der er behov for lidt mere mælk, hvorved din mælkeproduktion så kan øges. Det er dog naturligvis vigtigt, at du ikke samtidig får forlænget tiden mellem amningerne på venstre bryst, for så vil din mælkemængde på den side naturligt blive nedsat. Du skal derfor forsøge at få ham lidt hyppigere til højre side, samtidig med at han ammes som han plejer på venstre side...
Og igen - da det umiddelbart fungerer godt med 1 ½ bryst, han tager på, trives, vokser er glad osv. så er det rigtig fint. Du behøver ikke ændre noget, der fungerer for jer begge:)
Jeg vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om Amning & Flaske". I den kan du læse om amning, udmalkning, ammeproblemer, ammestillinger osv. og naturligvis det tilsvarende omkring flaskegivning:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder

