Annonce

Annonce

Svar: Baby vil ikke spise efter sygdom


20. marts 2016

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Sygdom kan sagtens tage et par uger, naturligvis alt efter hvad årsagen er. Tynd mave eller diarré er hos små børn ofte et ledsagesymptom til en anden sygdom f.eks. mellemørebetændelse, halsbetændelse eller urinvejsinfektion. Der kan dog også være tale om f.eks. Norovirus (roskildesyge) eller f.eks. Rotavirus... Og det er normalt, at den tynde mave godt kan fortsætte efter, at hun er ved at komme i bedring.

Det er dog også nærliggende at tænke, at da du lige nu ammer mere og giver mindre fast føde, så vil dette naturligt også påvirke afførings mønsteret og afføringens konsistens. Jo "tyndere" mad hun får, jo tyndere afføring :)

Det lyder som om, at hun er ved at komme til hængterne igen og det er rigtig fint, at du har tilbudt hende brystet i den uge, hvor hun har været syg. Det kan givet hende væske og det har givet hende tryghed :) Men nu vil det være rigtig godt, at du ikke længere tilbyder brystet for at "hun skal have et eller andet". Det vil være rigtig fint, hvis du kan amme hende tre gange dagligt og jeg vil anbefale, at de tre amninger ligger før middagslur, aften og sen aften.

Det er vigtigt, at du tilbyder hende mange små måltider hele dagen igennem, så hvis hun ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser hun forhåbentlig lidt mere til det næste. Og du skal prøve at variere hendes indtag, så hun får både grød, mos og også gerne mad i stykker.

For at "samle hende mave lidt", så kan du prøve med lidt skånekost. Det kan være en god idé at give lidt revet æble på hendes grød om morgenen. Det vil også være rigtig fint, at du tilbyder hende lyst brød, en tvebak, kogte ris eller kogt pasta og også kogte grøntsager. Giv gerne kylling og lys fisk som rødspætte eller laks og pas på med for ...


Annonce

... mange krydderier. Nogle gange kan det også være en god idé, at du i en periode koger hendes drikke vand - hun skal ikke have det varmt, stadig koldt.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7.30: Grød med frisk fint revet æble, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur og skal ikke ammes først

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk - det kan være hjemmelavet eller færdiglavet babymad. Suppleres med lidt godt kogte pastaskruer, laver du en risret, må hun også gerne få lidt kogt ris (ris bør dog ikke gives dagligt). Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, frisk blød frugt og frugtmos. Må også gerne sidde og gumle på en tvebak :) Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Aften: Familiemad - lyst kød, lys fisk, kartofler, kogte grøntsager, godt kogt pasta, milde risretter, vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten

Ammes og puttes ca kl 20

Sen aften eller først på natten 23-01: Ammes - drømmemåltid og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med grød.

Du er nødt til at holde igen med amningerne, for at give hende lysten til anden mad tilbage. Og du er nødt til at severe mange små måltider, for at sikre, at hun får lidt. Det betyder ikke noget, at hun ikke spiser så meget - lige nu skal du forsøge at komme ind i rytmen igen, så hun forbinder det at blive sat i sin høje stol med at skulle spise og så hun fornemmer, at hun faktisk er sulten og kan spise:)

Du må på den måde gerne hjælpe hende igang med den faste føde igen. Naturligvis uden at presse hende unødigt, det skal stadig være rart at spise:)

Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Og rigtig god påske!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Spinalbedøvelse

Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.

Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...

Læs mere i Babylex

Børnemad

De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.

Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tack før alla svar jag får från dig, tycker det är helt fantastiskt att du verkar komma ihåg vad man skriver i tidigare frågor =).

Tack før svar
Karolina, mor til tvillinger


Annonce