Svar: Vådligger
Kære lillepigens mor
Tak for dit brev :)
Med den alder jeres datter har nu, så er det helt relevant at hjælpe hende til at blive tør om natten. Det er vigtigt at finde ud af, hvorfor hun tisser i sengen og så hjælpe hende videre derfra.
Det er faktisk meget normalt, at børn tisser i sengen, - man siger at ud af en skoleklasse, så vil to af de 7 årige have problemer med at holde sig om natten. Så hun er måske ikke den eneste i klassen. Det er vigtigt, at hun ikke føler sig forkert, og det er vigtigt, at I støtter og hjælper hende, så godt I kan. Hun vokser fra det, men skal lige hjælpes lidt på vej. Nogle gange hjælper det at forklare, at hun har en "drilleblære". Den kan ikke rigtig finde ud af, hvornår den skal tisse, og hvornår den ikke skal, og det skal I sammen hjælpe den med at lære. Det kan give hende ro at vide, at det er "drilleblærens skyld" og ikke hendes skyld:)
I første omgang synes jeg, at du skal kontakte jeres læge. Det er vigtigt at få lægen ind over, så lægen kan være med til at vurdere, hvad der vil være bedst for jeres datter. Måske vil lægen selv se hende og starte en behandling op, det kan også være at lægen vil henvise jer til en børneinkontinensklinik.
Inkontinensforeningen har lavet en rigtig fin bog der hedder "Magnus tisser i sengen". Den kan også være god at læse højt :)
Behandlingen vil ofte bestå i en alarm eller i medicinsk behandling. Med ...
... "alarm" menes et ringeapparat. Der findes flere forskellige typer på markedet, men de virker på den måde, at de begynder at ringe, når din datter tisser. Alarmen vækker derfor din datter, så hun kan nå ud på toilettet. Hun får derfor hjælp til at fornemme behov for at tisse, vågner og kan gå ud og tisse færdig, og I undgår, at hun tisser igennem sengetøj osv.
Nogle alarmer fungerer ved, at hun ligger på alarmen. Alarmen lægges ind under lagnet. Andre alarmer fungerer ved, at hun får en lille sensor i sine trusser, som så registrerer, når hun tisser.
Medicinsk behandling er til børn, som ikke producerer nok antidiuretisk hormon. Det er sådan, at vi om natten producerer et hormon, der nedsætter vores vandladning, så vi kan holde os om natten - men nogle børn har svært ved eller er sene til at producere dette hormon, og derfor har de svært ved at holde sig. Man kan så vælge at give dem hormonet som en tabletbehandling. Det hedder Minirin.
Du bør som sagt kontakte egen læge. Derudover kan du dog også ringe til f.eks.:
Center for børneinkontinens, Aarhus Hospital Skejby
Tlf. 86 78 41 21
(åben mandag til onsdag kl. 15-17)
Tørdokken - Rigshospitalet
Tlf. 35 45 52 94
(torsdag fra kl. 16.30 - 19.30)
Her er der mulighed for at tale med specieluddannet personale, hvis du gerne vil vide mere:)
Håber du kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)
Og rigtig god påske!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

