Annonce

Annonce

Svar: Ammestop og flaske


27. marts 2016

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Annette

Tak for dit brev :)

Det er rigtig dejligt, at I gerne vil arbejde på at få en lille ny mere - og jeg forstår godt, at du føler dig lidt presset, når I har kæmpet så længe for at få jeres lille skønne datter:)

Jeres datter har brug for modermælk eller modermælkserstatning til hun er 12 måneder gammel. Det betyder, at hvis du vælger at stoppe amning nu, så skal hun tage imod en flaske. Hun er simpelthen for lille til at kunne drikke sit behov af en kop - så anbefalingen om at I giver hende flaske, hænger både sammen med hendes behov for mælken og næringsstofferne i mælken, men også hendes væskebehov.

Med den alder hun har nu, er hendes behov for væske ca. 1000 ml i døgnet. Hovedsageligt mælk (bryst/flaske) og derudover lidt vand, som hun kan drikke af kop til måltiderne. Det er rigtig meget... Behovet sættes stille og roligt ned i takt med, at hun bliver ældre - en skitse kan se således ud:

6 måneder: 6 amninger eller flasker i døgnet
7 måneder: 4 amninger eller flasker i døgnet
8-9 måneder: 3 amninger eller flasker i døgnet
10-12 måneder: 2 amninger eller flasker i døgnet

I takt med at hun bliver ældre og spiser mere skemad, familiemad og bliver bedre til at drikke vand af kop, så vil antallet af flasker/amninger naturligt nedsættes, men behov for mælken har hun stadig.

Så derfor - er det vigtigt, at I nu lærer hende at tage imod flasken, hvis I gerne vil stoppe amning for at kunne starte fertilitetsbehandling:)

Det er en fin måde at gøre det på - at du starter med at lægge hende til brystet og så fjerner brystet og giver flaske i stedet.

I kan også med fordel prøve at give hende en flaske sen aften, hvor hun kan spise den mere eller mindre i søvne. Det kan gøre, at hun bedre accepterer den, og det kan være en god rytme netop med flaske her - mor kan evt. gå lidt tidligere i seng og far kan give flasken og samtidig vil modermælkserstatningen ofte mætte lidt mere, så hun begynder at kunne sove et lidt længere søvnstræk, før hun har brug for mælk igen.

Nogle gange er det godt at give flaske, som når man ammer - så hun ved at det er spisetid og f.eks. lirke brystet ud, sætte flasken ind. Men andre gange kan det forvirre for meget, fordi hun netop forbinder det at være i favn med ...


Annonce

... brystet - derfor kan det nogle gange være en idé f.eks. at give flasken, imens hun ligger ved siden af jer eller f.eks. ligger i sin barnevogn. Inden hun f.eks. puttes til middagslur kan I derfor også godt prøve med en flaske - skifte hende, putte hende i barnevognen og så tilbyde flasken imens hun ligger der. Gerne elevere hendes hovedgærde lidt, så hun ikke ligger helt fladt, men lade hende spise mælken og falde i søvn i sin vogn.

Det vil være en god idé at du begynder langsomt at erstatte en amning af gangen med flaske. Jo mere flaske du giver, jo mindre mælk vil du producere. Det betyder også, at hendes lyst til brystet naturligt kan blive mindre, fordi hun så skal arbejde lidt mere for mælken - hvor lysten til flasken så øges, fordi det går lettere, når hun spiser af den. At nedsætte antallet af amninger kan altså også være med til at øge lysten til flaske.

Samtidig vil det være godt for din krop, at du skruer gradvist ned for amningerne, så din krop stille og roligt indstiller sig på at producere mindre mælk. Hvis du stopper fra den ene dag til den anden, så kan du risikere at få en brystbetændelse, fordi mælken ikke kommer ud...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er en god idé, at du derfor øger antallet af flasker gradvist samtidig med at du skruer antallet af amninger ned. Det vil sige, at hvis du lige nu ammer 6 gange i døgnet, så vil det være godt, at du ammer 5 gange og giver 1 flaske, derefter ammer 4 gange og giver 2 flasker, ammer 3 gange og giver 3 flasker, ammer 2 gange og giver 4 flasker, ammer en gang og giver 5 flasker... og til sidst stopper helt med at amme.

På samme måde, vil det være godt, at du til at begynde med f.eks. giver flaske før middagslur og sen aften - som en fast rytme, som hun lærer at kende. Genkendelighed giver tryghed og dermed mere ro. Så kan du begynde at amme/give flaske hver anden gang og på den måde øges tiden mellem hver amning - jo længere tid der går mellem hver amning, jo mere vil din mælkemængde nedsættes.

Jeg håber, du/I kan bruge dette lidt videre - og jeg vil også anbefale jer min bog "Helens bog om amning & flaske". I den kan I læse om begge dele, finde masser af gode råd og svar på nogle af de spørgsmål, som naturligt vil dukke op :)

Rigtig meget held og lykke - og rigtig god påske :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Graviditet

Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.

Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.

Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...

Læs mere i Babylex

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine svar, der altid er en STOR hjælp.

Tak fordi du er der, det er dejligt at kunne skrive til dig!

Fra Karina, mor til dreng på 5 mdr.


Annonce