Svar: Hvor ofte og meget skal vores datter sove?
Kære mor
Tak for dit brev :)
Børns søvnbehov kan godt variere i perioder, og det vil også være sådan, at de i de perioder, hvor de udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ofte sover lidt kortere, sover mere uroligt og har svært ved at overgive sig til søvnen.
Mange børn vil i din datters alder begynde at sove en kortere formiddagslur og en længere middagslur - men samtidig vil de netop på grund af deres alder, godt kunne sove lidt mindre, end vi umiddelbart synes er deres egentlige behov. De vil i den alder, naturligt have rigtig meget lyst til at opleve og din datter vil, når hun er knap 10 måneder gammel, være meget mere bevidst og vil derfor ikke "gå glip af noget". Derfor kan hun protestere mod søvnen og også sove mindre, end hun måske har behov for, men det er alderen og udviklingen der spiller ind, og det ændrer sig ofte igen.
De fleste børn i denne alder har brug for 2 lure dagligt - en formiddagslur og en middagslur. Det gennemsnitlige søvnbehov er ca. 14 timer i døgnet og det kan være lidt forskelligt fordelt, så nogle børn sover f.eks. kun 2.5 time samlet i løbet af dagen og sover så 11-11.5 time om natten. Andre børn sover 4 timer samlet om dagen og sover så ca. 10 timers nattesøvn - og den fleksibilitet skal være der. Derfor vil nogle børn også kunne være vågne i f.eks. 4 timer, før de har brug for at sove igen - hvor andre børn kun kan være vågne i måske 2.5 time, før de igen har brug for en lur.
I 12-18 måneders alderen vil ...
... de fleste børn begynde at kunne nøjes med en lidt længere lur midt på dagen. Det samlede søvnbehov i denne alder vil være ca. 13.5-14 timer og barnet sover ofte 2-3 timer i løbet af dagen, fordelt på en til to lure. Nattesøvnen varer ca. 11-11.5 time.
Det er sandsynligvis ændringer i søvnen på grund af alder og udvikling, du mærker lige nu og det kan som sagt sagtens ændre sig igen. Derudover ændrer søvnen og søvnbehovet sig gradvist og det vil her naturligvis også spille ind, at din datter skal starte i vuggestue om kort tid - nogle gange gøre det, at hendes søvnbehov forlænges. Hun kan godt blive så træt af alle de nye oplevelser, at hun har brug for at sove ekstra. Andre gange virker det modsat - hun kan godt blive lidt stresset af alt det nye og derfor få sværere ved at sove sammenhængende og måske også sove mindre.
Det er ikke sværere at fastholde en rytme, jo ældre barnet bliver - genkendelighed giver tryghed og dermed ro, og det er netop vigtigt for ældre børn. Barnet bliver forberedt på det, der skal ske:) Men man skal naturligvis være opmærksom på, at søvbehovet kan være lidt mere eller lidt mindre i perioder og så putte barnet, når det viser behov for det, ligesom man som udgangpspunkt skal lade barnet sove, når det sover:)
I min artikelsamling her på hjemmesiden kan du finde artiklen "Børns behov for søvn 0-18 år". Det er et skema jeg har lavet over børns gennemsnitlige søvnbehov:)
Håber du kan bruge dette videre? Fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine

