Annonce

Annonce

Svar: Gider ikke rigtig morgenmad og mellemmåltiderne


30. marts 2016

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det du fortæller lyder umiddelbart rigtig fint og helt alderssvarende. Det er helt okay, at din datter ikke har lige stor appetit til alle måltider og det er rigtig fint, at du fortsat tilbyder hende lidt - lidt og tit er bedre end få og store måltider. Hun udvikler sig rigtig meget lige nu både motorisk og mentalt, og hun har brug for mange små måltider, for at få sit energi behov tilstrækkeligt dækket - så bibehold endelig den gode rytme og det varierede indtag.

De fleste forældre oplever at deres barn i 8-10 mdrs al​deren lukker munden for skeen. Og når det sker, så skaber det ofte stor frustration hos os - vi ved jo hvor vigtigt det er, at barnet spiser og drikker nok for at trives, og når barnet lukker munden, drejer hovedet og skubber maden væk, så bliver vi bekymrede... Ofte er det dog ikke tegn på kræsenhed, men snarere udtryk for, at barnet gerne vil spise selv og styre måltidet selv og det er derfor et sundhedstegn.

Det bedste du an gøre er derfor at give dit barn madro. Server mad i stykker, som din datter selv kan spise. Accepter, at hun lige nu gerne vil selv og sig til dig selv, at det er helt okay, at hun ikke altid spiser så meget. Lysten til at smage, prøve selv osv. er vigtig også for hendes lyst til at spise fremover :)

Har du introduceret en gaffel? Ellers skal du måske prøve det nu. De fleste ting vil hun fortsat helst spise med fingrene og det skal hun have lov til, men du kan godt prøve med en gaffel. I starten kan du hjælpe hende med at få maden på gaflen og hun kan så selv føre den til munden. Nogle gange pilles maden af gaflen og føres med fingrene til munden - og det er helt fint, øvelse gør mester, og det vigtiste er at maden havner i munden. Det kan også være en idé med to gafler, så du kommer mad på den ene imens hun spiser med den anden, I bytter, du kommer mad på den anden og hun spiser maden ...


Annonce

... med den første gaffel osv.

Det er også ofte en god idé, hvis du kan servere lidt af gangen. Alt for meget mad kan gøre at hun mister overblikket og dermed appetitten. Prøv at servere 2-4 små hapsere af gangen og lad hende spise dem, før du tilbyder nye. Prøv også gerne at servere maden fra en ensfarvet tallerken, så hun kan se maden og dermed bedre koncentrere sig om at spise. For store mængder mad eller for meget mønster på tallerkenen eller måske på hagesmækken kan forstyrre og fjerne fokus fra maden.

Giv hende som nu en variation af fødevarer - f.eks. et par rugbrødshapsere, derefter lidt godt kogte pastaskruer, så lidt kogte grøntsager og så lidt brødhapsere igen. Jo mere forskelligt du kan tilbyde og hele tiden få stykker af gangen, jo lettere vil det være for hende at overskue måltidet og spise. Medtænk også farverne i maden, fordi farverne også kan appellere til lysten til at spise og smage :) Hvis du kun serverer rugbrødshapsere med leverpostej, så virker maden hurtigt trist, men serverer du lidt jordbær, kogte ærter og kogte stykker gulerod eller lignende ved siden af, så virker måltidet straks mere indbydende og interessen for at spise bibeholdes.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Hendes indtag af mælk kan naturligvis også spille ind på appetitten, og med den alder hun har nu, vil det ofte være rigtig fint med 2 flasker i døgnet (svarende til 400 ml). Du må derfor gerne trappe ud af middagsflasken - dog med det in mente, at hun jo skal starte i vuggestue lige om lidt, og derfor måske kan have glæde af den. Men så kan du evt. en overgang give hende 100 ml her og evt. skue lidt ned for mængden aften og sen aften, så hun f.eks. får 180 ml her. Og stille og roligt kan hendes flaske inden middagsluren så trappes helt ud. Jf også tidligere brev :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen:)

Rigtig meget held og lykke fortsat! Og fortsat god appetit :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Forkølelse

Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.

Her er et par gode råd:

- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen

- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...

Læs mere i Babylex

Ufrivillig natlig vandladning

Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.

1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.

2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce