Annonce

Annonce

Svar: Nedtrapning af flasker


4. april 2016

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Jeg anbefaler 4 flasker i 7 måneders alderen og jeg anbefaler, at de ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Når flaskerne ligger der, så giver de plads til mere rigtig mad i maven, de sikrer din drengs behov for mælk/væske jævnt fordelt over døgnets 24 timer og samtidig hjælper de ham ofte til at sove bedre...

Så når jeg anbefaler at man ikke giver flaske formiddag, så er det fordi flasken her kan erstattes af et mellemåltid og samtidig giver bedre plads i maven til frokosten. Og i stedet anbefaler jeg så, at man giver flaske før middagsluren - altså efter både formiddagsmåltid og frokostmåltid, så han har plads i maven til begge dele.

Det er dog en forudsætning, at hans indtag af skemad ikke er så stort, at det fjerner pladsen og lysten til flasken. Det betyder, at det kan være bedre, at du giver ham f.eks. 1 dl. grøntsagsmos, supplerer med mad i hånden osv. og han så efterfølgende kan drikke sin flaske, end at du f.eks. giver ham 2 dl. grøntsagsmos og han så afviser flasken.

Jeg anbefaler også, at du forsøger at finde en rytme, hvor han tilbydes skemad og vand af kop, når han vågner af en lur - og så tilbyder flasken før han puttes. Så der går tid mellem de to ting og så der dermed er bedre plads i maven til begge dele. Præcis som du beskriver, når du giver frokost/grøntsagsmos kl 11-12 - og så tilbyder ham flaske ca. kl 14, før du putter ham til middagslur.

Når det er sagt - hvis din dreng trives bedre med at få en flaske før sin formiddagslur, sover bedre, vågner op og spiser bedre - og han så kan undvære flasken før middagsluren, så er det naturligvis også helt okay. Det vigtigste er, at han får det, han har behov for og trives - og hvis det fungerer bedre for jer, at du derfor bibeholder flasken formiddag og fjerner den før middagsluren, så er det naturligvis sådan:)

Ofte vil det passe, at han i 8-9 måneders alderen trappes ned til 3 flasker og her anbefaler jeg normalt, at disse ligger før middagslur, aften og sen aften. Det at flasken fjernes tidlig morgen giver lidt ekstra appetit til morgengrøden - og igen kan det være rigtig godt med flasken midt på dagen. Det sikrer væskeindtaget godt over døgnets 24 timer og samtidig er det ofte med til at give en ekstra lang og god middagslur. MEN - hvis det stadig ikke fungerer hos jer med flasken her, så kan du naturligvis vælge at give den før formiddagsluren, har han ikke fået flaske tidlig morgen, er det også helt fint, så er der jo gået mange timer siden sidste ...


Annonce

... flaske :)

Nogle børn vil i 9 måneders alderen også begynde at springe flasken helt over i løbet af dagen og trives bedre med at de tre flasker gives aften, sen aften og tidlig morgen. Det er naturligvis også en mulighed, hvis det er sådan det fungerer bedst :)

I 10-12 måneders alderen vil de fleste børn trives godt med 2 flasker i døgnet og disse ligger ofte aften og sen aften. Nogle børn trives dog bedre med at få flaske før middagslur og aften og sover derefter hele natten uden mælk. Andre børn har behov for flaskerne aften og sen aften og får så lidt mme af en kop, før de skal sove om dagen. Der er faktisk også nogle børn, som i denne alder trives bedst med at få flaske om aftenen, når de puttes og så melder de sig selv i løbet af natten og får så en flaske der og sover herefter videre. Det er naturligvis også en mulighed:) Det vigtigste er som sagt, at hans behov får både mælk/væske og mad bliver tilstrækkeligt dækket.

Og hvad er så hans behov...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Med den alder han har, skal han have ca. 110 ml pr kg han vejer. Det betyder, at hvis han f.eks. vejer 8 kg, så skal han have 8 x 110 = 880 ml i døgnet. Fordelt på fire flasker, betyder det, at han ca. skal have 220 ml i hver flaske. Det drikker han højst sandsynligt ikke,- du skriver jo, at han ikke er meget for flaske om dagen, og det er også okay. Du giver ham jo også vand af kop, og derudover bruger du mme i hans grød og mos, men et sted mellem 150-200 ml i hver flaske, tænker jeg vil være et helt reelt behov. Det kan godt være sådan, at han om dagen f.eks. drikker lidt mindre og før middagslur og tidlig morgen, drikker 150 ml og om aftenen og sen aften, indeholder flaskerne så lidt mere.

Når han bliver 8-9 måneder, vil jeg sige, at hans indtag af mme bør ligge på omkring 600 ml og når han bliver 10-12 måneder, vil det være passende med ca. 400 ml mme i døgnet. Derudover kommer så vand af kop, mme i grød og mos osv.

Du skal naturligvis altid holde øje med, at han også tisser. Hans urin skal være klar, den må ikke virke gul og koncentreret. Du skal have en fornemmelse af, at når der kommer noget ind, så kommer der også noget ud. Hans mave skal fungere, han må ikke have forstoppelse osv. Det kan alt sammen påvirke hans indtag og lyst til mælk.

Jeg vil anbefale dig rigtig meget min bog "Helens bog om Amning & Flaske". I den kan du læse om modermælkserstatning, flaskestillinger, nedtrapning af flaske, udfordringer med at give flaske osv. :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Navle

Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.

Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...

Læs mere i Babylex

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for din altid varme og kærlige måde at gribe udfordringerne an på - det er helt rigtig for mig!
Jeg nyder både dine personlige svar til mig, men bestemt også de svar du giver til andre.

Tak,
Mor til pige på 15 måneder


Annonce