Svar: Mormors og morfars fødselsdag
Kære Lene
Tak for dit brev og dine tanker :)
Hvor er det dejligt, at din mor og far har inviteret til fødselsdag, og at alle er inviteret - og med mulighed for overnatning. Der er ingen tvivl om, at de har tænkt rigtig meget over det og netop forsøgt at gøre det muligt for jer og jeres børn at være med :) Derfor vil mormor og morfar naturligvis også blive ked af det, hvis I vælger at tage hjem...
Jeg forstår godt, når du skriver, at I synes "det må give det samme, for vi vil ikke lade børnene sove på et hotelværelse uden én af os, uanset hvor god en babyalarm vi så måtte have og så mangler vi jo alligevel til festen". Men jeg tror, at de ønsker at forlænge festen til næste morgen. Jeg tror, at de forestiller sig, at I så alle spiser morgenmad sammen, og at festen derfor egentlig først slutter næste dag, og de vil blive kede af, hvis I så mangler her - eller hvis kun du er der, og drengene og din mand ikke er der.
I kan i givet fald godt vælge at far og drengene tager hjem og kommer igen næste morgen - men det kunne måske også lade sig gøre, at alle overnatter. Det betyder naturligvis, at en af jer så går på værelset med børnene - men I er der trods alt alle sammen om morgenen. Det kan også være, at der er en større kusine, fætter eller andet, som gerne vil være på ...
... værelset sammen med drengene om aftenen, og som kan kalde på jer, hvis det skulle vise sig nødvendigt, så både du og din mand kan fortsætte til festen...
Jeg synes, det er prisværdigt, at I prioriterer jeres drenges sovetider så højt, som I gør, og jeg synes ikke I er "sippede" - I gør det sandsynligvis fordi I jo ved, hvor dårligt det fungerer for jer alle fire, hvis ikke de får deres søvn, bliver overtrætte, kede af det osv. Og så kan det virke som om, at man som forældre er "sippet", men faktisk er det med udgangspunkt i at ville børnene det bedste - og det er naturligvis god søvn. Når det er sagt, så tænker jeg dog også, at der normalt ikke sker noget ved, at børnenes sengetid ændres en enkelt aften f.eks. fordi I er til 60 års fødselsdag:) Det er jo en særlig lejlighed og som sagt, lyder det som om, at din mor og far har gjort hvad de kunne, for at I alle skal kunne være med til at fejre dem.
I sidste ende er det dog jer forældre der bestemmer, og hvis I begge mener, det er bedst, at far tager hjem med drengene om aftenen, så skal I naturligvis gøre dette :) Det er jeres børn, jer der opdrager og sætter rammerne :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke - og rigtig god fødselsdag og fest, når I når dertil, hvad jeres beslutning så end bliver:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder

