Svar: Får han nok MME og væske?
Kære Baby Sams Mor
Tak for dit brev :)
Det lyder bestemt ikke som om at din dreng mangler mad - du fortæller, at han får skemad 3 gange dagligt - morgen, frokost og aften, han er glad for grøden - faktisk gladere for grøden end for flasken og han tager fint imod den nu. Du fortæller, at der "pludselig var hul igennem" og det er rigtig dejligt.
Derudover tilbyder du ham flaske som en fast del af hans putteritual. Det er super godt. I alt når han op på mellem 700-800 ml mælk, og derudover drikker han lidt vand af kop. Det lyder rigtig fint for hans alder. Mængden af mælk og skemad er fuldt ud tilstrækkeligt til at dække hans behov for næringsstoffer, og det lyder som om, at han optager næringen rigtig godt. Du beskriver en dreng, som trives på alle måder og som aldrig har sovet så godt som nu :)
Det er ikke altid nok at se på hans ...
... udregnede behov og tænke i mængder og milliliter. Du er også nødt til at se på, hvordan han trives og udvikler sig. Og det er rigtig godt, at du nu begynder at fornemme dette og tror på de signaler han sender - så det er rigtig godt, at du nu begynder at "slippe din bekymring lidt" :)
Du skal naturligvis holde øje med hans bleer. Han skal tisse og urinen skal være klar. Hvis hans urin er gul og koncentreret, så mangler han væske. Hans mave skal også fungere, han skal ikke have hård maven, men afføringen må godt være lidt mere fast i det, dog ikke svær for ham at komme af med. Og så skal du naturligvis fornemme, at han er glad, sover godt, vågner og har masser af energi til at lege, udforske verden, pludre med dig osv.
Håber du kan bruge dette lidt videre og at det giver lidt ro med på vejen :)
Fortsat god appetit! Og rigtig god weekend :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

