Brev:
Søvn - vugning

Kære Helen,
Tak for god brevkasse.
Vi har en udfordring med nattesøvn for vores 9 mdr gamle baby. Hun er en lækker, sød og meget veltilpas baby i fuld trivsel. Vores udfordring er nattesøvnen. Hun har aldrig taget sut og istedet er hun blevet afhængig af vugning i arme, også om natten. Både jeg og hendes far er ved at være møre og vil derfor gerne have et par fif til hvordan vi kan hjælpe hende videre i søvnen uden at tage hende op i armene.
Vores rytme er således. Vågner kl 7, starter med grød 7.30. Om dagen sover hun en formiddagslur fra ca 9.30 - 11 - og en eftermiddagslur fra ca 13.30 -15. Hun bliver puttet til natten omkring kl 20 efter godnatgrød. Hun spiser godt til alle måltider ca 5-6 stykker i løbet af dagen. Jeg ammer hende på hendes værelse inden putning, hvor hun ofte bliver helt dejlig afslappet eller falder helt i søvn. Ofte kan jeg ligge hende direkte over i egen segn, hvor hun bare vender sig om på siden og sover videre. Hvis hun er vågen efter amning, så svøber jeg hende i dynen og vugger hun stille mens jeg synger den sædvanlige godnatsang. Her falder hun som regel i søvn og jeg kan lægge hende over i sengen.
Det fungerer godt, men ville ønske hun selv kunne falde i søvn i sengen uden vugning, da jeg tror vugningen er en del af problemet, dvs hun vågner og "savner" vugningen/favnen. Jeg ammer hende altid med samme puttedyr, som hun også bliver puttet med og som hun er glad ved. Er lidt blevet hendes "sut". Hun får et drømme/ammemåltid omkring kl 23-01.
Udfordringen er at hun vågner 1-3 gange om natten, hvor hun ikke kan finde ro uden at blive taget op og svøbt i ...
... dynen og vugges igen i armene. Falder til ro efter ca 15 min og sover så videre. Problemet er at jeg især er ved at være udmattet over at skulle op om natten og vågner alt for meget ved at sidde med hende i armene og synge for hende (samme sang altid:-). Hun falder i søvn, men jeg (eller far) vågner for meget og får derfor ikke selv nok søvn. Så vi har brug for at hun selv kan finde roen selv igen, når hun helt naturligt vågner lidt om natten.
Hvad kan vi gøre istedet for at tage hende op og svøbe hende i dynen og vugge hende om natten??? Har prøvet at synge og holde hånd på hendes mave/bryst og give hende nusseklud, men hun bliver meget hurtig frustreret og ked af at ikke komme op i armene. Vi har kort tærskel med at tage hende op, da hun altid reletivt hurtigt falder til ro i armene.
Savner virkelig at kunne give hende en sut som trøst om natten, men ingen mærker dur. Nu er nussekluden efterhånden blevet hendes sut, så synes ok, men bare stadig ikke nok for hende om natten.
Håber du kan hjælpe os videre med et par fif til, hvordan vi kan hjælpe hende til "selv-hjælp" om natten, så hun snart kan sove igennem - ønsker blot at hun sover fra midnat til kl 6 morgen, så synes ikke urealistisk. Hun har flere gange sovet 5-7 timer i streg om natten, så jeg ved hun kan. Det skal bare blive en vane.
Hendes storesøster på 3 år sover super godt fra kl 20-7 morgen uden et eneste pip (eller dvs hun kan godt sige et pip, men falder altid uproblematisk i søvn af sig selv igen), så jeg ved at der må være håb forude:-)
Håber du kan hjælpe os med vuggeafvænning om natten.
Med venlig hilsen
træt mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to