Annonce

Annonce

Svar: Grød og mælk


11. april 2016

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev :) Det er kun hyggeligt, at du skriver :)

Det lyder som om, at I har ramt det rigtige tidspunkt at begynde med skemaden. Din dreng lyder helt parat, han åbner munden bevidst, synes grøden smager godt og spiser nu ca. 1 dl. uden problemer - og også maven fungerer godt. Det er super fint.

Du skal ikke give ham større portioner - næste skridt er at tilbyde ham skemad to gange dagligt. Og da han lige nu får grød om formiddagen, vil det være rigtig godt, at du begynder at tilbyde ham grøntsagsmos om aftenen. Mosen du laver skal være mild og lind. Det kan være mos af f.eks. kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli... Du skal starte stille og roligt ud, ikke give ham for meget af gangen, men øge han gradvist, så han vænner sig til det, og så hans mave kan følge med. Fra et par skefulde til ½ dl til 1 dl.

Med den alder han har, så er det rigtig fint, at du tilbyder ham f.eks. ¾-1 dl. grød eller mos. Sammen med dette skal han tilbydes vand af kop, så han også lærer at drikke vand, og før du så putter ham til lur, så ammer du ham. På den måde sikrer du ham bedst mulig plads i maven til både skemad og mælk. Det er altså bedre, at du giver ham f.eks. ¾ dl. skemad og vand af kop og han så efterfølgende tager imod bryst (eller flaske), end at du giver ham 1.5 dl. grød eller mos og han så afviser mælken eller ikke drikker mælk nok. Med den alder han har, så er mælk fortsat hovedindtaget og dermed det som skal fylde mest.

Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:

Tidlig morgen 05-06: Ammes og sover videre, vågner evt. med en lille ekstra amning, når dagen begynder.

Formiddag 9: Tilbydes lidt grød, ¾-1 dl., vand af kop.

Ammes og ...


Annonce

... puttes til formiddagslur ca kl 10

Frokost 11-11.30: Her tilbydes han på sigt skemad, men ikke før han er 6 måneder. Lige nu kan han tilbydes vand af kop, når han vågner af sin lur og måske er lidt tørstig.

Ammes og puttes til middagslur ca kl 13

Eftermiddag 15-17: Ammes eller flaske efter behov som nu - og sover herefter dagens 3. lur.

Aften 18.30: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Ammes og puttes til natten ca kl 20 - tidspunktet afhænger af, hvornår dagens 3. lur ligger og hvor lang den er.

Sen aften eller først på natten 23-24: Ammes rigtig godt og sover videre

Midt nat 03: Ammes efter behov. De fleste børn vil i 6 måneders alderen begynde at kunne undvære denne amning, men lige nu er det helt normalt, at han stadig har brug for den.

Som du kan se, så har jeg lavet denne dagsplan ud fra de tider, du har skitseret og derfor er grøden serveret kl ca. 9, som er det du plejer at gøre. Du kan dog også vælge at amme din dreng her i stedet - og så give grød til frokost kl 11-11.30 - og så introducere morgengrøden, når han bliver 6 måneder. Det skal du gøre, som du fornemmer, at det vil fungere bedst. Det vil dog være rigtig fint med to måltider nu og så det 3. måltid i 6 måneders alderen.

Jeg vil anbefale dig rigtig meget at købe min bog "Helens bog om børn og mad". Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave. Der står "Ny revideret udgave" på forsiden. I den finder du dagsplaner, opskrifter og guides igennem måned for måned fra de første smagsprøver til I er godt igang med familiemaden - fra 4-18 måneder. Der er også et fødevareleksikon, hvor du kan slå fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad han må få hvornår :)

Rigtig meget held og lykke - og fortsat god appetit! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Taktilsansen

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...

Læs mere i Babylex

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.

De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!

Tak fra drengens forældre


Annonce