Svar: Pludselig massiv gråd ved putning (kun ved mor/mig)
Kære Mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng og alle dine tanker :)
Og lad mig starte med at svare helt kort - jeg synes bestemt, at det lyder som om, at du gør det helt rigtige i forbindelse med putning.
Det er heltnaturligt, at der er forskel på, hvordan mor og far gør det - og at du oplever at far er lidt foran på point - det går lidt lettere for far at lære jeres dreng at sove uden bryst, favn, nærhed og det hænger naturligt sammen med at du jo har ammet og kontakten og nærheden mellem dig og din dreng har været og er derfor noget andet. Det gør altså ikke spor, at du er lidt "bagud i processen" og at det tager lidt længere tid før jeres lille dreng er parat til at blive lagt i sengen og falde i søvn alene, når det er mor der putter. Han er jo naturligt igang med at lære det at falde i søvn og han søger naturligt din favn, fordi det er det tryggeste han kender. Din favn har været der fra første øjeblik han mødte verden og har altid være der, når han var ked af det, træt, havde brug for lidt ro, hjælp til at koble fra osv. Og det slipper han naturligt ikke sådan lige, og det skal han heller ikke.
Samtidig så sker der rigtig meget udviklingsmæssigt med jeres dreng lige nu. Han er rigtig godt igang motorisk, er begyndt at tage de første skridt ud i verden på egen hånd og går nu rundt ved tingene. Det at han bruger sig selv mere motorisk er med til at give en fysisk uro, en rastløshed og gør det rigtig svært for ham at slappe af og finde fysisk ro i kroppen. Det påvirker ham også mentalt - han begynder at opleve rummene han er i på en anden måde, og han suger flere og flere indtryk til sig - det giver ekstra drømme aktivitet om natten og dermed mere uro. Han kan altså godt græde og klynke om natten, fordi han drømmer og fordi han motorisk får sig lagt i stillinger, som han stadig ikke kan finde ud af at ændre på under søvn.
Det at han begynder at bevæge sig mere og mere omkring på egen hånd gør også hans behov for fysisk kontakt og nærhed større. I 13-15 måneders alderen oplever man ofte at børn klynger sig lidt mere - ...
... eller måske snarere at der er tale om en separation-gentilnærmelses-fase, hvor han vil op og når han så kommer op til dig, så skubber han dig måske væk og vil ned igen. Han har altså på en gang brug for at mærke dig, have dig tæt på fysisk - og samtidig også brug for at skubbe dig væk og prøve selv. Og det kan gøre det svært, når han skal sove, fordi han på den ene side viser, at han har behov for dig, han har brug for at mærke dig, lige være i din favn, sidde lidt på dit skød osv. og på den anden side også nogle gange kan skubbe dig væk og vise, at han gerne vil prøve at putte selv.
At han er i vuggestue i hverdagen spiller naturligt også ind. Det er stadig svært for ham at være adskilt fra dig og han har brug for at mærke, at du stadig er der for ham, når I er sammen. Igen er behovet for at mærke dig særligt stort, når han skal sove. Det er svært at slippe dagen og alle oplevelserne og derfor søger han dig ekstra. Og det er helt okay, at han er glad for sin mor! Jeg plejer at sige, at hans mor-depot skal fyldes op, så han har noget at tære af, når I er adskilt i dagtimerne:)
Derfor er det rigtig godt, at du forsøger dig lidt frem og prøver at finde balancen mellem, hvornår det er fint at du lader ham ligge i sengen, prøver at berolige ham der og forsøger at hjælpe ham til at sove imens han ligger i sin seng - og hvornår han har brug for at komme op i din favn, finde roen, mærke dig og "blive fyldt op af dig", og derefter så er klar til at blive puttet igen.
Det er rigtig godt, at du kan høre forskel på hans gråd og når du fornemmer, at han græder voldsomt, så skal du naturligvis lytte til det, tage ham op, trøste, berolige og betrygge - og når hans gråd mere er en slags overtræt klynken, så lader du ham ligge. Det er ikke meningen, at han skal græde, så han "kommer helt ud af sig selv" som du skriver - her skal du naturligvis tage ham op og hjælpe ham med at regulere sine følelser netop med din nærhed :)
Så lyt til dig selv og det du fornemmer - det lyder bestemt som om, at du har fat i den lange ende :)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire