Annonce

Annonce

Svar: Pludselig massiv gråd ved putning (kun ved mor/mig)


17. april 2016

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng og alle dine tanker :)

Og lad mig starte med at svare helt kort - jeg synes bestemt, at det lyder som om, at du gør det helt rigtige i forbindelse med putning.

Det er heltnaturligt, at der er forskel på, hvordan mor og far gør det - og at du oplever at far er lidt foran på point - det går lidt lettere for far at lære jeres dreng at sove uden bryst, favn, nærhed og det hænger naturligt sammen med at du jo har ammet og kontakten og nærheden mellem dig og din dreng har været og er derfor noget andet. Det gør altså ikke spor, at du er lidt "bagud i processen" og at det tager lidt længere tid før jeres lille dreng er parat til at blive lagt i sengen og falde i søvn alene, når det er mor der putter. Han er jo naturligt igang med at lære det at falde i søvn og han søger naturligt din favn, fordi det er det tryggeste han kender. Din favn har været der fra første øjeblik han mødte verden og har altid være der, når han var ked af det, træt, havde brug for lidt ro, hjælp til at koble fra osv. Og det slipper han naturligt ikke sådan lige, og det skal han heller ikke.

Samtidig så sker der rigtig meget udviklingsmæssigt med jeres dreng lige nu. Han er rigtig godt igang motorisk, er begyndt at tage de første skridt ud i verden på egen hånd og går nu rundt ved tingene. Det at han bruger sig selv mere motorisk er med til at give en fysisk uro, en rastløshed og gør det rigtig svært for ham at slappe af og finde fysisk ro i kroppen. Det påvirker ham også mentalt - han begynder at opleve rummene han er i på en anden måde, og han suger flere og flere indtryk til sig - det giver ekstra drømme aktivitet om natten og dermed mere uro. Han kan altså godt græde og klynke om natten, fordi han drømmer og fordi han motorisk får sig lagt i stillinger, som han stadig ikke kan finde ud af at ændre på under søvn.

Det at han begynder at bevæge sig mere og mere omkring på egen hånd gør også hans behov for fysisk kontakt og nærhed større. I 13-15 måneders alderen oplever man ofte at børn klynger sig lidt mere - ...


Annonce

... eller måske snarere at der er tale om en separation-gentilnærmelses-fase, hvor han vil op og når han så kommer op til dig, så skubber han dig måske væk og vil ned igen. Han har altså på en gang brug for at mærke dig, have dig tæt på fysisk - og samtidig også brug for at skubbe dig væk og prøve selv. Og det kan gøre det svært, når han skal sove, fordi han på den ene side viser, at han har behov for dig, han har brug for at mærke dig, lige være i din favn, sidde lidt på dit skød osv. og på den anden side også nogle gange kan skubbe dig væk og vise, at han gerne vil prøve at putte selv.

At han er i vuggestue i hverdagen spiller naturligt også ind. Det er stadig svært for ham at være adskilt fra dig og han har brug for at mærke, at du stadig er der for ham, når I er sammen. Igen er behovet for at mærke dig særligt stort, når han skal sove. Det er svært at slippe dagen og alle oplevelserne og derfor søger han dig ekstra. Og det er helt okay, at han er glad for sin mor! Jeg plejer at sige, at hans mor-depot skal fyldes op, så han har noget at tære af, når I er adskilt i dagtimerne:)

Derfor er det rigtig godt, at du forsøger dig lidt frem og prøver at finde balancen mellem, hvornår det er fint at du lader ham ligge i sengen, prøver at berolige ham der og forsøger at hjælpe ham til at sove imens han ligger i sin seng - og hvornår han har brug for at komme op i din favn, finde roen, mærke dig og "blive fyldt op af dig", og derefter så er klar til at blive puttet igen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er rigtig godt, at du kan høre forskel på hans gråd og når du fornemmer, at han græder voldsomt, så skal du naturligvis lytte til det, tage ham op, trøste, berolige og betrygge - og når hans gråd mere er en slags overtræt klynken, så lader du ham ligge. Det er ikke meningen, at han skal græde, så han "kommer helt ud af sig selv" som du skriver - her skal du naturligvis tage ham op og hjælpe ham med at regulere sine følelser netop med din nærhed :)

Så lyt til dig selv og det du fornemmer - det lyder bestemt som om, at du har fat i den lange ende :)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid yderst brugbare svar. Det er en fantastisk service at kunne skrive til dig og få din kyndige vejledning igen og igen.

- Tak fra tvillingernes mor


Annonce