Svar: Middagslur - 3 år
Kære forældre
Tak for jeres brev og dejligt at høre, at I kunne bruge mit sidste svar :)
Det lyder som om, at jeres dreng stadig har brug for sin middagslur, men at han let lader sig forstyrre af andre ting, og det er naturligt svært at skulle sove til middag, når der er mange andre børn, meget nyt, nye lege og spændende ting at lave i stedet. Han er begyndt i børnehave, og det er en ny og spændende verden, og de store børn sover ikke til middag, hvilket han sandsynligvis er helt klar over - og han vil gerne være med, hvor tingene sker og overhører derfor naturligt sine træthedssignaler...
I skriver, at der er "andre børn som larmer, løber rundt" osv. Selvom der er mange af børnehavebørnene, som ikke længere sover til middag, så må der stadig være flere børn som har behov for et middagshvil, og det lyder som om, at det ville være rigtig godt, hvis man i institutionen kunne prioritere dette lidt. Hvor bliver børnene puttet? I fortæller, at de sover på madrasser, hvilket er fint - men gøres der klar til putning i et stort fællesrum eller har de et soverum, som de kan være i? Det vil være rigtig godt, hvis I kunne tale med pædagogerne om muligheden for at lave et putterum, så de børn der har brug for at sove, kan få ro til at sove.
Det vil også være rigtig godt, hvis der bliver lavet nogle rutiner omkring at de børn, som så ikke skal sove, kan lege udenfor imens. De har godt af at komme ud, og børnene der skal sove, kan spejle sig i hinanden og ikke i de børn, som leger, netop fordi børnene som ikke sover, ikke er der.
I fortæller, at ...
... personalet er opmærksomme på, at det er uroen fra de andre børn, som giver problemerne. Derfor vil det være naturligt at tale med personalet om, hvordan man kan tilrettelægge sig, så der er plads til alle børn og deres forskellige behov.
Er det en integreret institution? Ville det være muligt, at han stadig fik lov til at sove i krybbe, som de gør i vuggestueafdelingen, og som han er vant til? Det er naturligvis også en mulighed. Måske kan han få lov til at gå ind i den afdeling, når han skal sove til middag - måske kan børnehaven have en krybbe stående. Nogle gange kan den form for fleksibilitet være nødvendig, netop for at sikre jeres dreng den søvn, som han har behov for.
Det er vigtigt, at I også giver ham muligheden for et middagshvil. Hvis han selv sætter ord på, og siger, at han ikke vil sove, han vil hellere lege osv. så kan det være godt at tale med ham om, at han ikke behøver sove, men at han skal hvile sig. Ligge stille på madrassen, lytte til historien, som den voksne læser højt, putte med sin bamse, som han har med sig hjemmefra osv. Så han får muligheden for at slappe af og koble fra - og netop så måske falder i søvn, hvis han har behov for det. Men sover han ikke, så må det være sådan og så må han gerne stå op og lege, når han ikke kan hvile mere (f.eks. efter 30 minutters hvileperiode). Så har han fået muligheden :)
Og hjemme vil det være rigtig godt, at I stadig lader ham få den middagslur, som I oplever at han stadig har rigtig meget brug for :)
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder

