Svar: Natte-spisevaner
Kære Charlotte
Tak for dit brev, og tak for din fine beskrivelse af jeres lille dreng - og velkommen til:)
Jeg tror, du har helt ret i, at du er nødt til at se tiden lidt an. Jeres dreng er født 7 uger før tid og selvom han udvikler sig rigtig godt og er godt med - så lyder det som om, at han i forhold til søvn, amning og nærhed skal ses som en dreng, der er 7 uger yngre end han er. Derfor kan du ikke forvente, at han kan begynde at sove igennem om natten endnu. Det kan han sandsynligvis først, når han er 8 måneder og også spiser og drikker mere om dagen - lige nu er det derfor rigtig fint og helt okay, at han spiser hos dig ca. hver 3 time, får 3 måltider skemad dagligt, drikker vand af kop og naturligt søger din nærhed og tryghed.
Som jeg læser dit brev, så vil du gerne vil stoppe med at amme, når han er ca. 8.5 måned, fordi du her starter arbejde. Det er her rigtig godt, at du allerede har forsøgt med en flaske sen aften, for med den alder han har, er det ikke sikkert, at han vil acceptere en flaske, hvis ikke han er vant til at få den. Derfor bør du nu give ham flaske som en fast rutine, og hvis du skal begynde arbejde når han er 8.5 måned, så har du altså ca. 6 uger til at få ham vænnet fra brystet og gå over til flaske i stedet.
Måden du gør det på er ved at trappe langsomt ud, så en amning af gangen erstattes af flaske. Det vil sige, at hvis du lige nu ammer ham 7 gange i døgnet, så skal du begynde at amme ham 6 gange og give 1 flaske, derefter amme ham 5 gange og give 2 flasker, ammes 4 gange og give 3 flasker osv. Så du på den måde gradvist får vænnet ham til flasker og modermælkserstatning og samtidig får skruet din mælkemængde gradvist ned. Jo mindre du ammer, jo mindre mælk vil du producere og på den måde vil din amning stille og roligt stoppe. Det er vigtigt, at du gør det gradvist, både for at sikre, at du ikke får en ...
... brystbetændelse, men også for at give hans mave og tarmsystem mulighed for at vænne sig stille og roligt til modermælkserstatningen.
Han kan ikke klare sig uden mælk, når du begynder at arbejde. Derfor er det vigtigt, at han lærer at tage imod flasken, så han kan få flaske, når du ikke er hjemme. Hans behov for mælk/væske skal naturligt dækkes, men derudover vil det også være betydeligt lettere for andre at passe ham, hvis han kan få en flaske, før han puttes til lur. Der er naturligvis også den mulighed, at du vælger at amme ham, når du er hjemme og han får flaske i de timer, hvor du er på arbejde. Om det kan fungerer, må tiden dog vise, og hvis du har det bedst med at stoppe amning helt, så er det naturligvis også helt okay:)
Så lige nu, kan du altså ikke forvente, at du kan forlænge hans nattesøvn. Du skal se ham, som en dreng på 5.5 måned, og det betyder at han naturligt vil have behov for mælk midt nat, og du kan forvente, at han måske kan sove 4 timer uden mælk - 5 hvis du er heldig, men da han er for tidlig født, er det ikke forventeligt :) I takt med at han bliver ældre, så ændrer hans søvn sammensætning, han begynder samtidig at spise mere mad i løbet af dagen, hele hans rytme osv. ændrer sig og dermed også hans søvnvaner. Og han begynder at kunne sove et lidt længere søvnstræk. Det vil sige 5-6 timer om natten uden mælk i "6 måneders alderen" - hos jer svarende til 8 måneder. Og stille og roligt mere og mere. Når du begynder at give flaske, så kan modermælkserstatningen også mætte lidt mere, men der er ingen garanti :)
Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om amning og flaske". I den kan du læse om både amning og flaskegivning, overgangen fra det ene til det andet, finde flaske- og ammestillinger osv.
Jeg håber, at du kan bruge dette videre, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie:)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

