Annonce

Annonce

Svar: Mad, amning og våde bleer


26. april 2016

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Charlotte

Tak for dit brev :)

Som udgangspunkt skal din dreng tisse, hver gang han spiser og drikker - når der kommer noget ind, så kommer der også noget ud, og du skal have en fornemmelse af, at mængden virker nogenlunde ens.

Jeg kan desværre ikke fortælle dig, hvad en ble i denne alder skal veje - efter 4 timers søvn, kan han jo også have svedt noget af væsken ud og bleen derfor ikke vejet så meget, og samtidig burde han være rigtig sulten, når han så vågner og her tage rigtig godt fra - og derefter burde bleen så veje noget mere... Som udgangspunkt skal du heller ikke gå og veje hans bleer - det er vigtigt, at du i stedet forsøger at se på, hvordan han trives og udvikler sig. Og som sagt holde øje med, at han tisser - så i forbindelse med måltiderne skal han skiftes :)

Nogle børn kan godt nøjes med 5 måltider i 5 måneders alderen, hvis du har en hurtig nedløbsrefleks, og din dreng spiser godt og effektivt, så kan han måske sagtens spise op til 200 ml af brystet. Når man ammer, så ved man jo aldrig helt, hvor meget barnet får, og det kan for nogle være frustrerende. Igen er man nødt til at se på, hvordan han trives, tisser, og hvordan han udvikler sig. Han skal meget gerne tage fint på i vægt og følge sin vægtkurve - er du i tvivl, kan du få lægen eller sundhedsplejersken til at veje ham en ekstra gang og sætte hans vægt- og længdemål ind på kurven. Du kan også sætte målene ind på kurven i livets bog her på medlemssiderne og se, hvordan han ligger.

I denne alder dækkes hans væskebehov også en lille smule af, hvor meget vand han tilbydes af kop til måltiderne og derudover får han jo også lidt skemad nu. Det er også med til at sikre hans behov. Som du skriver, er det dog vigtigt, at han både får skemad, vand af kop og stadig også ammes, for at være dækket tilstrækkeligt.

Nogle børn spiser rigtig godt ved brystet og får den mælk de skal have - med 5 amninger i døgnet. Mange børn har dog brug for 6-7 amninger i døgnet i denne alder...
Om 90-120 ml er nok afhænger helt af, hvad han vejer. Han har brug for ca 120 ml pr kg med den alder han har, og det betyder, at hvis han f.eks. vejer 6.5 kg, så har han brug for ca. 800 ml i døgnet. Fordelt på 5 amninger betyder det, at han skal spise 156 ml i gennemsnit. Men det vil ofte være sådan, at når man ammer, så vil der være mere mælk først på dagen og mindre mælk ...


Annonce

... sidst på dagen. Han kan således godt være vant til at spise lidt mere om morgenen og så spise lidt mindre om aftenen. Hvornår på dagen du har tilbudt ham flaske, kan derfor også spille ind på hans indtag. Derudover spiller det også ind, hvorvidt han har diet hos dig først og er suppleret med en flaske efterfølgende. Han kan jo godt have drukket 50 ml af dig og derefter så taget en flaske på 100 ml og samlet fået 150 ml og dermed sit behov dækket....

Et barn der mangler væske begynder at tisse koncentreret. Det vil sige, at urinen bliver gul i stedet for klar. Det skal gerne være sådan, at din dreng nogle gange tisser, når du tager bleen af ham - det er drengebørn ofte gode til :) Stille og roligt holder din dreng op med at tisse - han skal have 5-6 gode våde bleer i døgnet, - det samme som måltiderne han spiser.

Fontanellen - den bløde plet øverst på hovedet kan blive meget dyb og synke meget ind i kraniet, når barnet mangler væske. Når barnet har spist, vil den hæve sig mere op, og du vil kunne se forskel.

Han må ikke mangle væske i huden. Hvis du prøver at løfte lidt op i huden med din tommel og pegefinger, så må det ikke efterlade en "hudfold". Huden skal straks glattes ud igen.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Han må ikke virke meget vågen og se bekymret ud. Det er vigtigt, at han får mælk, virker til at spise godt, du kan høre at han synker, du kan se mælk i hans mundvige, og han falder veltilpas i søvn og sover godt.

Og han må ikke på nogen måde virke sløv. Han skal vågne op, virke sulten og vise lyst og behov for at spise. Han skal have lyst til at lege og pludre med dig. Han må ikke ligge på puslebordet uden at reagere på, at du skifter ham, han skal virker aktiv, bruge sin krop, må ikke virke apatisk på nogen måde.

At han har afføring hver anden dag lyder helt fint. Børn der ammes optager al næringen fra modermælken, så der er ikke ret mange affaldsstoffer og derfor går der ofte længere tid mellem afføringerne, end hos børn der får flaske. Derudover så får din dreng også skemad nu og det lyder fint med afføring hver anden dag, når han tilbydes små mængder skemad, drikker vand af kop og ammes - afføringen er også lind i konsistensen og han har ikke problemer med at komme af med det, så lyder lyder, som det skal være :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det har givet lidt ro med på vejen:)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Graviditet

Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.

Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.

Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...

Læs mere i Babylex

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det er lige før jeg synes det bliver pinligt at jeg skriver så meget til dig, men dine svar er enormt nyttige og jeg har fået en god tillid til dig, så du kommer til at høre mere fra mig.

Tak fra Sophus´ mor


Annonce