Brev:
Ammeproblemer igen

Kære Helen,
Tak for dit svar på mit forrige brev.
Efter der kom lidt ro på madsituationen, er vi nu vendt tilbage til at amme først, og derefter supplere efter behov. Men det er desværre stadig ikke helt problemfrit. Min søn vil gerne amme hver time, nogle gange går der kortere tid. Jeg kan ikke helt forstår hvorfor?
Om natten er det specielt slemt, han vågner hver time til hverandet (nogle gange kortere) og falder ikke til ro før han får bryst. Han falder relativt hurtig i søvn når han får brystet, men det holder jo desværre kun kort. Jeg er ved at blive desperat efter noget sammenhængende søvn. Om dagen vil han også til brystet hele tiden, oftere end om natten, men det er selvfølgelig hårdere for mig om natten.
Han sover ofte en lang lur, enten om formiddag eller eftermiddag, men ellers kan vi kun få ham til at sove en halv time. Derfor bliver det til mange timer ved brystet, og jeg synes tiden hvor vi hygger, ligger på maven osv. er meget kort. Det bliver også tit en kamp ved brystet, hvor han hopper af og på, og hvor han hiver i brystvorten. Går ud fra, at det er fordi der ikke er specielt meget mælk. Jeg forstår ikke den hyppige amning, der kan jo netop ikke være dannet meget mælk. Han ligger der heller ikke længe, måske 5 min ca, før han begynder at ...
... bokse med dem. Når der er gået flere timer mellem amningen ligger han der heller ikke længe, måske 10 min før han bliver sur på dem, nogle gange ligger han dog længere og bliver ikke sur.
Han tager omkring 200 gram på om ugen, så han får vel det han skal have? Kan jeg gøre noget for at få amningen til at være lidt mindre hyppig? Det skal siges at det ikke er et appetitspring, da det har været sådan her, mere eller mindre, altid.
Nogle gange er det stadig tryghed og ro han søger, og det er helt fint. Men andre gange er det, udover selvfølgelig sult, også fordi han døjer en del med sure opstød eller refluks, og det virker til, at han søger lindring ved at sutte. Det samme når han har luft i maven eller skal have afføring. Han sutter løs på sine hænder og vil gerne til brystet, omend det er meget uroligt han ligger der. Han er jo også urolig når han er sulten og der ikke kommer nok mælk. Det gør det enormt svært at læse hans signaler, og vide hvornår, vi skal supplere, eller hvornår vi måske ikke skal lægge ham til, men bøvse ham eller noget andet.
Sut har vi prøvet i alle tænkelige udformninger og materialer. Han ligner en der har fået en citron i munden og lige meget hvor små de er, sætter det gang i hans brækrefleks.
Venlige hilsner
Den forvirrede mor :)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder