Annonce

Annonce

Svar: Lure - skabe god rytme igen


19. maj 2016

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Stine

Tak for dit brev :)

De fleste børn vil i 5 måneders alderen have behov for 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lille powernap sidst på dagen. Dette ændrer sig ofte i 6-7 måneders alderen, hvorfor jeg tænker, at tiden et eller andet sted arbejder for jer...

Det er meget sandsynligt, at jeres dreng begynder at være vågen i lidt længere tid af gangen, så han ikke længere "kun" er vågen et par timer, men begynder at kunne være vågen i måske 3 eller 4 timer, før han skal sove igen. Hans vågne perioder bliver derfor længere og mere aktive og det vil naturligt være med til at ændre på hans søvn. I 6-7 måneders alderen betyder det, at mange børn begynder at kunne nøjes med to lure dagligt.

Samtidig vil han også stille og roligt skulle igang med skemad, hvilket også vil være med til at give mere rytme og "styre" dagen lidt mere. Han skal på sigt både have morgenmad, frokost og aftensmad og derimellem også mellemmåltider - og det vil være rigtig godt, at maden tilbydes til nogenlunde faste tidspunkter dagen igennem. Jeg har altså en formodning om, at du i løbet af de næste 4-6 uger vil opleve en naturlig ændring og derfor er jeg lidt forbeholden overfor, at du lige nu begynder at ændre for meget.

Hvis du vil forsøge at ændre noget, så kunne det være at forlænge hans vågenperiode midt på dagen lidt. Han sover en rigtig lang formiddagslur og efter ...


Annonce

... den kunne han måske komme op, få et bad og på den måde blive stimuleret ekstra godt både motorisk og mentalt. Han kunne derefter få grød eller grøntsagsmos, blive ammet eller få en flaske, og så blive puttet til en længere og lidt senere middagslur. Det kunne være en måde at arbejde mod to længere lure og også arbejde på at netop middagsluren bliver en lidt længere lur.

Det gennemsnitlige søvnbehov er små 15 timer i denne alder. Jeres dreng sover ofte fra 19.30-06.30 altså ca 11 timer om natten. Så sover han måske 2-3 timer om formiddagen, 45-60 minutter til middag og en 45-60 minutter sidst på dagen - og samlet sover han således som han har behov for. Og som sagt helt naturligt med de tre lure - mange børn ville måske sove 45-60 minutter om formiddagen, 2-3 timer til middag og 45-60 minutter sidst på dagen - men han må gerne gøre, som han gør - han trives rigtig godt med det lige nu.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

På sigt kan det godt være en fordel at formiddagsluren er kortere end middagsluren - simpelthen for at eftermiddagen ikke bliver for lang for ham - men jeg synes som sagt, at du skal prøve at se, hvad tiden bringer... Som du skriver, så er det synd at vække ham og ændre på noget, som han umiddelbart trives med og jeg tænker, at det faktisk godt kan ændre sig mere eller mindre af sig selv...

Jeg håber, at du kan bruge dette videre, og at det også giver lidt ro med på vejen...

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex

Fordøjelse baby

Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.

Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.

Babyer, der både får brystmælk...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Endnu engang mange tak for dit svar her i den gode brevkasse. Jeg har anbefalet dig til dem jeg kender fordi du er SÅ god til at komme med nogle konkrete råd. Lige det som gør hverdagen lidt nemmere og knapt så frustrerende, så TAK for det!


Annonce