Brev:
Ulykkelig ved aflevering - 4 år, 2 mdr.
Hej Helen.
Endnu engang har jeg behov for dine råd.
Min datter har som du måske husker fra tidligere breve haft rigtig meget, at skulle forholde sig til de sidste 2år af hendes liv. Jeg er blevet skilt fra hendes anden forældre, både jeg og min eks er flyttet og har begge fået nye kærester.
Da vi er flyttet fra en kommune til en anden er hun også skiftet børnehave.
De sidste par måneder i hendes gamle børnehave begyndte hun, at blive meget ulykkelig når jeg skulle aflevere hende. Noget vi aldrig før har oplevet. Hun har altid være meget kærlig og har altid skulle have mange kys og kram inden vi gik, men hun har aldrig været usikker eller ulykkelig over, at vi gik fra hende. Normalt når vi hentede hende, så kunne vi næste ikke få hende med hjem fordi hun hyggede sig og var så glad for at være der.
Men nu .. nu kan hun slet ikke give slip. Hun bliver så ulykkelig, at hun næsten kvæles i hendes egen gråd. Hun sætter sig fast omkring vores hals eller ben og vi kommer ikke derfra medmindre en pædagog på det nærmeste river hende af os. Når vi kommer så kaster hun sig i armene på os og er meget på os.
Vi har prøvet stort set alt. Tale med hende om det om morgenen, fortælle meget malende om hvad de skal lave i børnehaven. Fortælle hende, at vi altid kommer tilbage og at vi aldrig kunne finde på at forlade hende. Vi har prøvet at gøre ...
... det ekstra attraktivt med afhentning ved at have et stykke slik eller andet med, men det er som om intet virker. Vi har prøvet at gøre afleveringerne MEGET korte og kontante og meget lange og trykke. Intet virker.
Og nu har det også udviklet sig til, at hverken min kæreste eller jeg må gå fra hende overhovedet. Hun bliver dybt ulykkelig hvis jeg for eksempel kører ned og handler og er væk i 10minutter. Eller hvis min kæreste kører til træning.
Vi bor i et hus med kælder, stue og 1.sal og når hun bliver puttet om aftenen, så er hun meget obs på hvor i huset vi er. Hun siger ting som 'bliver i heroppe eller går i nedenunder' og 'i skal love at fortælle hvis i går nedenunder'.
Det skal siges, at hun har følt rigtig stort svigt fra min eks. Hun føler ikke at min eks er der nok og kan ikke forstå hvorfor hun ikke er der mere end hun er. Hun spørg meget ind til om jeg elsker hende højere end noget andet. Om jeg nogensinde forsvinder og om vi altid skal være sammen. Hun er kommet med hjerteskærende udtalelser som "måske er det bedre at din kæreste bare bliver min mor, hun er her i det mindste hele tiden".
Vi har desperat brug for gode råd til at tackle hende og alle de mange tanker hun render rundt med. Det knuser mit morhjerte hver evig eneste gang jeg skal gå fra hende og hun bliver så ulykkelig.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.