Svar: Bedre rytme med flaske - særligt om natten
Hej med dig
Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)
Jeg ved fra dit tidligere brev, at du har ammet din datter og gradvist er gået over til flaske. Og det er sådan, at børn der ammes ofte spiser hyppigere end børn, der får flaske med modermælkserstatning. Derfor oplever man ofte, at barnets ammerytme følger med, når man går over til flasken - og det kan f.eks. være forklaringen på, at din datter nogle gange deler sine måltider op, så hun beder om mælk, når hun vågner af en lur og beder om mælk igen, før hun skal sove næste lur. Det er sådan hun har spist, det er sådan hendes rytme har været, da hun blev ammet og den rytme kan hun stadig godt have. Det kan også forklare, hvorfor hun spiser 8-9 gange i døgnet og ikke kan nøjes med f.eks. 6-7 flaskemåltider...
Derudover så er det sådan, at børn netop i 4 måneders alderen ændrer lidt rytme og ofte også begynder at have tendens til at slatspise lidt i løbet af dagen. Din datter er så gammel nu, at hun begynder at følge mere bevidst med i, hvad der sker omkring hende. Hun ser længere nu, fornemmer rummet hun er i - om hun er hjemme eller ude. Hun skelner mellem kendte og fremmede og reagerer på, om du, far eller en fremmed holder hende. Og hun lader sig forstyrre, når hun spiser. Hun slipper flasken, kikker på dig, smiler til dig, tager fat og spiser igen, slipper igen, kikker efter far og pludselig er det mere interessant end at spise. Det betyder, at hun om dagen nogle gange ikke helt får spist nok, og derfor er hun naturligt nødt til at søge den ekstra mælk om aftenen og natten.
Og så er der også det faktum, at børn i denne alder ofte er så fysisk store, at de begynder at have behov for ekstra mælk. Mælkeproduktionen skal sættes op og det viser de netop ved at spise hyppigere - og igen følger dette mønster med over i flaskegivningen, så barnet begynder at have behov for en ekstra flaske i døgnet.
I første omgang er det vigtigt, at du forsøger at sikre din datter den ekstra mælk - altså prøver at få hende til at drikke lidt mere ved hvert måltid eller giver ...
... hende en flaske mere i døgnet, så hendes samlede indtag af mælk øges. Og hvis dette så ikke er tilstrækkeligt, så kan det være tegn på, at I skal forsøge med lidt skemad.
Det er helt korrekt at give hende modermælkserstatning af type 1 - hun skal ikke have type 2, når hun ikke er ældre. Type 2 er ikke modermælkserstatning, men tilskudsblanding, og det gives først fra 6 måneder. Det samme gælder vælling - det er også en tilskudsblanding og bør også først gives fra 6 måneders alderen. Du skal altså bibeholde modermælkserstatning type 1, som du giver din datter nu.
Når hun på et tidspunkt bliver klar til skemad, så vil det naturligt være med til at give jer lidt mere rytme. Det vil være rigtig fint, at du her arbejder mod at skabe en rutine, hvor hun tilbydes skemad, når hun vågner, sammen med vand af kop - og så får en flaske før hun skal sove. På den måde skabes plads i maven til begge dele og du vil få ændret hendes behov for at dele måltidet i to, så hun begynder at drikke en større flaske på en gang. Stille og roligt vil hendes indtag af skemad også øges, så antallet af flasker bliver sat ned - men det er ikke endnu. Der går lige et par måneder endnu - indtil da skal hun have de 900-1100 ml modermælkserstatning dagligt, som hun fint drikker:) Så tiden arbejder også lidt for jer :)
Det lyder som om, at din datter er begyndt at gå lidt før i seng - og det betyder naturligt også, at hun begynder at efterspørge en flaske tidligere på natten. Det lyder rigtig fint og helt relevant med flaske aften, sen aften og tidlig morgen - faktisk er de fleste børn 6 måneder før de begynder at kunne sove et længere søvnstræk uden mælk om natten og lige nu sover din datter fra kl ca. 20 til 01 - det lyder super! Det er faktisk bedre for tiden frem, at hun får flaske kl 01 og ikke kl 03... Når hun bliver 6 måneder vil flasken om natten netop skulle trappes ud, mange børn vil i den alder spise f.eks. kl 20, 23.30 og 05...
Jeg håber, at du kan bruge ovenstående tanker videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to

