Brev:
Tanker om en hård barsel
Kære Helen.
Tak for dit svar på mit sidste brev.
Der er en tanke som bliver ved med at nage mig, og som jeg synes det er lidt svært at tackle med min partner, og vil derfor gerne høre dine tanker om det. Jeg har delt alle tankerne med min mand, men af gode grunde kan han ikke rigtig gode så meget ved det, og jeg savner derfor noget sparring!
Min søn er nu snart 16 mdr, og jeg gik hjemme på barsel med ham et år. Lige fra han var helt lille har jeg virkelig synes det har været en turbulent oplevelse at blive mor. Forløbet med ham i starten var præget af stor usikkerhed, en ret træls oplevelse med sundhedsplejerske og et mislykket ammeforløb som endte da han var næsten 5 mdr. Jeg husker at jeg tit var frustreret og ked af det i min tid hjemme på barsel med ham, synes han græd meget, og blev meget stresset hver gang. Jeg synes det var virkelig rart hver gang han sov så jeg kunne få en pause, og blev tit frustreret hvis han kun tog små lurer over en dag.
De første 5-6 måneder vågnede han om natten hver time, og jeg var selvsagt træt i dagtimerne på den bekostning. Min mand havde ingen barsel (overhovedet), da han som studerende skulle op til sin afsluttende eksamen en uge efter fødslen, og derefter startede i et praktikforløb der krævede meget af ham, og med pendling også meget af hans tid. Jeg følte mig derfor tit ekstremt ensom og alene om alle frustrationerne, og da jeg ikke følte at jeg kunne snakke med min sundhedsplejerske om det, så gik jeg meget med det selv.
Det har taget mig rigtig langt tid at nå dertil hvor jeg ikke nærmest græd på daglig basis, og jeg føler mig stadig tit som en dårlig mor, hvis min søn er ked af det eller jeg føler at jeg ikke kan mønstre energien eller tålmodigheden til at møde ham som jeg gerne vil.
Han startede i vuggestue i januar, og har egentlig indtrykket af at han er glad nok for at være der. Men når vi når hjem er han tit rigtig ked af det resten af dagen. Især i mit selskab synes jeg. Han kan sagtens hygge sig med far på 1. sal, men hvis han får et glimt af mig bliver han ked og rækker ud efter mig. Når han kommer over til mig vil han ned eller ...
... over til far, og sådan fortsætter det. Nu er jeg nået dertil hvor jeg mest ser tegnefilm med ham indtil far kommer hjem, da det som regel giver ro hos ham. Jeg bliver stadig rigtig stresset når han er ked af det, og føler slet ikke jeg hviler i rollen som mor.
Nu står vi for at han skal være storebror til vinter, og jeg vil så gerne have bearbejdet nogle af de (som jeg synes) rigtig dårlige oplevelser jeg har haft ved at være på barsel og blive mor. Jeg ved bare ikke hvor jeg kan finde hjælp. Min mand og jeg snakkede i sin tid om at finde en slags barsels-coach, men det findes vist ikke rigtigt.
Jeg tænker at det jo nok var det man skulle have brugt sin sundhedsplejerske til, men jeg brød mig virkelig ikke om min, og ville derfor på ingen måde have lyst til at åbne op overfor hende. Jeg kunne derfor rigtig godt til mig at høre om du kender en instans som du tror jeg kunne have glæde af at søge hjælp hos, og som måske kan hjælpe mig videre, så jeg kan nå hen i mod et stadie hvor jeg føler at jeg i højere grad kan hvile i mor-rollen?
Desuden har jeg virkelig mange tanker omkring det her med om min dreng har fået traumer over at jeg har været så ked af det og utryg meget af hans første levetid. Jeg har passet og plejet ham og reageret på alle hans fysiske såvel som gråd-signaler, så på den måde har har ingen last lidt. Men de er jo så sensitive de små, og jeg er helt sikker på at han tydeligt har kunnet mærke på mig at jeg var trist. Kan det være derfor at han den dag i dag er meget mor-pylret og har svært ved at finde ro i mit selskab, uden at skulle sidde klynget op ad mig på arm? Eller er det bare alderen han har lige nu? Tror du han føler at mor ikke rigtig gider ham/har overskud til ham? Og evt. at han er skyld i at jeg har været så ked af det i lang tid (og stadig ofte er)?
Puh, en masse tanker, som jeg virkelig har haft brug for at dele med nogen i lang tid! Håber at du kan være min guide til hvad jeg kan gøre for at få styr på tankerne, for synes virkelig det er hårdt aldrig at hvile i sit liv/hverdag og med al den usikkerhed!
Glæder mig til at høre fra dig.
Mvh
Barsels-tankerne
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.