Svar: 7 måneder gammel pige vil ikke spise ske-mad og har soveproblemer
Kære Anne
For at begynde med spiseproblemet. Det lyder som om din datter er ved at finde ud af at der er noget hun mestrer selv, nemlig at styre hvornår hun vil spise. Hun kniber munden sammen når skeen kommer og giver på den måde udtryk for, at hun ikke vil medvirke til tingene på denne måde.
Som forældre sidder man bekymrede og ser til og ofte sidder både mor og far og giver hver især udtryk for hvad deres mening om denne sag er, med det resultat at barnet lynhurtigt finder ud af at komme i centrum.
Hun mestrer sikkert ikke endnu at spise selv. Du kan forsøge med en lille gaffel,- ske kan hun ikke bruge før hun er 15-16 mdr., men ellers så lad hende spise med fingrene. Hun kan godt tygge selv om hun ikke har fået tænder.
Mit forslag er at du stiller en lille tallerken foran hende, hvor du kun giver hende nogle få og små stykker af gangen. Hvis hun ikke har fået andet end grød og mos må du begynde med blødt brød med smørbart pålæg skåret i ryttere, så hun lige venner sig til en anden konsistens, men hvis hun så småt er igang med det så giver du hende lidt af jeres mad. Lidt kød i tern eller små stykker frikadelle, lidt majs, ærter, kogte gulerødder (evt i stænger som hun kan holde om) osv. Du skal endelig ikke presse hende, men prøv at lade hende spise selv og sørg for at I hygger jer om bordet og ikke giver hende alt formeget opmærksomhed, men madro.
Med hensyn til at sove om natten, så er det jo en rigtig ærgelig vane at I har fået, og det må du lave om på. Det er klart at hun er sulten om natten, hvis hun ikke spiser om dagen og når hun ammer så meget om natten, tager det også pladsen op for maden om dagen. Samtidig får I begge afbrudt jeres nattesøvn ...
... og I har begge eller alle tre brug for at sove om natten.
Jeg synes du og din mand skal aftale, hvordan I vil gribe dette an. Den plan I laver holder I fast ved. For det første skal I overveje om i fortsat skal sove i samme rum, eller om jeres datter skal flyttes. Når I sover sammen er der en risiko for at I reagerer alt for meget på hinanden lyde. For det andet skal du vurdere om du fortsat vil amme og hvormeget. Da din datter er 7 mdr. har hun ikke ernæringsmæssigt behov for at blive ammet og slet ikke om natten. Nogle børn kan godt finde ud af at blive ammet om aftenen og om morgenen, mens andre ikke kan og her må du vurdere, hvad du tror kan lykkes for jer og hvad du gerne vil.
Hvis du vælger at amningen slutter om natten, så må du sammen med din mand finde ud af hvad du/I så gør i stedet for. F.eks give en tår vand og hvem der gør det. Det kan være en fordel at det er far der gør det, da han af gode grunde ikke kan amme og så er den mulighed der ikke. Hvis I aftaler, at det er far der gør det, så er det far der gør det. Husk at jeres aftale skal overholdes.
Lav en natdagbog og skriv ned hvad tid hun vågnede og hvad I gjorde. F.es vågnede 00.30 fik en tår vand, vågnede 02.15 blev puttet med sutten, vågnede 03.00 græd i 15 min, fik lidt vand osv. Hvis I skriver ned i løbet af natten hvad der foregår, så er det nemmere at se fremskridt, hvis I ikke skriver det ned, så virker det som om at nætterne går ud i et og at hun vågner hele tiden. Allerede efter tre nætter vil jeg tro at I kan begynde at se en fremgang.
Sørg for at den der tager turene om natten har fået hvilet sig i løbet af dagen, så er overskudet bedre.
Rigtig mange gange held og lykke med det.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder

