Brev:
Vågen om natten - 2 år, 10 mdr.

Kære Helen
Denne gang har vi et akut problem, som vi håber, du kan hjælpe med.
Vores datter, på snart tre år, er begyndt i børnehaven, og det er gået rigtig godt.
Hun kan lide at være der (det er en integreret institution, så hun kender huset), og pædagogerne er virkelig søde. Hun trives med de lidt større børn, og har savnet mere action (mere frihed, børn med godt sprog og mere avancerede lege).
Som tidligere nævnt er hun foran rent sprogligt og også en følsom pige, der tager alle indtryk ind. Så vi prøver derfor at holde igen med for meget information og alt for mange indtryk. Fx prøver vi at holde igen med aktiviteter og for meget nyt i weekenden, nu hvor børnehaven er ny og fylder meget i hendes bevidsthed.
Hun har den sidste måneds tid sovet rigtig fint. Vi lægger os med hende (på en madras ved siden af hendes seng), og så falder hun i søvn i løbet af 5-10 minutter omkring kl 19. Tidligere har vi brugt strygetøjsmetoden med held. Men i forbindelse med sygdom og overgang til børnehaven, begyndte hun at søge os meget, og derfor er vi begyndt at lægge os hos hende igen.
Hun har ind i mellem kaldt om natten, hvis hun skulle have hjælp til at finde sutten eller have en tår vand. Men hun sov hurtigt igen, og vi kunne sagtens gå fra hende igen. Men hun ...
... har også sovet fuldstændig på egen hånd fra 19 til 6.30.
Men, de sidste tre nætter er hun vågnet og stået op omkring kl 22, og så har hun været vågen flere timer (i nat frem til 4.30). Vi har lynhurtigt fulgt hende i seng igen, hun har fået lidt vand, et kram og en enkelt gang en tør ble, men ellers ingen snak, mad, lys eller andet. Det er helt nyt for os, at hun er vågen så længe.
Vi lægger os til at sove ved siden af hende, og hun ligger og vender og drejer sig, til hun til sidst falder i søvn.
Med til historien hører det, at vi har besluttet os for, at iPad'en ikke længere skal være en del af måltidet (en dårlig vane vi havde tillagt os). Så når der er mad, taler vi sammen og ser ikke skærm. Det har hun med nogen protester accepteret. Men det betyder også, at hun ikke spiser så meget, som hun plejer. Kan det være derfor, hun vågner om natten? Hun nævner ikke mad, men siger bare at hun ikke kan sove mere.
Eller tror du, det er en reaktion på den første måned i børnehave?
Hvordan hjælper vi bedst?
Vi venter en lillebror til august, så vi er meget opsatte på at få gode rutiner (både mht søvn og mad) på plads inden da. Så må sutteafvænning og bleen vente, til hun er klar til det.
På forhånd mange tak for din hjælp.
Kærlig hilsen
skattepigens mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.