Svar: Bliver mere og mere glad for sin sut
Kære Mor
Tak for dit brev :)
Det spiller sandsynligvis ind, at jeres datter er begyndt i vuggestue. Sutten har hun med hjemmefra, og den er på den måde et bindeled mellem de to verdener - hjemme og institutionen. Og samtidig er sutten det mest trygge og genkendelige for hende. Den er rar og giver hende ro, når hun savner jer, er træt, ked af det, eller synes at verden er lidt for stor og voldsom. Det er derfor helt okay, at hun har sin sut.
MEN, når det er sagt, så er det dog vigtigt, at hun ikke har sut i munden hele tiden, og det vil være rigtig godt, hvis sutten kan have en fast plads. Hun må gerne selv være med til at lægge sin sut på plads, så hun ved, hvor den er - og her ligger den så og venter, til hun har brug for den igen. I vuggestuen må sutten også gerne være på hendes plads i en lille æske, og I må gerne tale med personalet om, at hun så vidt muligt ikke går rundt med sin sut - den er til at bruge, når hun skal sove, eller når hun bliver rigtigt ked af det. Men ellers skal den ikke være i munden - og det ved de også godt... :)
Det er vigtigt, at sutten ikke er i munden hele tiden, fordi det har betydning for hendes sproglige udvikling. Når sutten er i munden, så vil hun naturligt ikke kunne bruge sin tunge, sin mund osv. til at danne forskellige ...
... sproglyde, og der er derfor en risiko for at den sproglige udvikling bliver forsinket. På engelsk kalder man sutten for en pacifier og det er faktisk meget sigende - det er jo lidt som at sætte en prop i, så barnet ikke kan fortælle, hvad der er galt. Derfor skal den bruges som trøst og ro, men ikke ellers.
Brug af sut i munden hele tiden kan også give suttebid - altså skade på mælketænderne og nogle gange også skade på de blivende tænder. Derfor anbefales det, at man stopper med sut omkring 3 års alderen.
Der er lang tid til jeres datter bliver 3 år, og med den alder hun har nu, er det helt naturligt, at hun har brug for sin sut, og hun skal have lov til at have sin sut. Men det er samtidig rigtig fint, at I medtænker, hvor meget hun har den i munden og nogle gange tilbyder alternativer. Det kan være at tage hende på skødet, trøste og holde om hende, det kan være at give hende lidt at spise eller drikke, så hun kan sutte og gumle på noget andet. Det kan også være at aflede hende med noget hyggeligt og rart, som at I sætter jer og kikker i en bog sammen, leger med klodser, bygger knoppuslespil eller andet. Så hun glemmer sutten :)
I kan læse min artikel "Når børn bruger sut" fra februar 2012. I finder den i min artikelsamling på siden :)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

