Brev:
Nattesøvn og opvågninger - 9 mdr.

Kære Helen
Jeg har en lille mand på 9 1/2 måned, der har kæmpet med nattesøvnen og rigtigt mange opvågninger siden, han var et par måneder. Fra han bliver puttet ved en halv otte ottetiden om aftenen til tolv vågner han mellem otte og ti gange, hvor han de fleste gange er rigtigt ked af det, og vi er nødt til at tage ham op for at berolige ham. Resten af natten for det meste hver time.
Han har fået tjekket ører og haft ham i behandling hos en osteopat, så vi har tænkt at det nok skulle blive bedre og være tålmodige. Jeg har skrevet til din brevkasse med udfordringen tidligere, og vi har fulgt dine råd, men vi har kun haft enkelte ”gode” nætter. Jeg synes det er svært, når han bliver så ked af det. Vi tager ham kun op og vugger ham til han er faldet til ro, og lægger ham så igen, men tit går der så 10 min og han græder igen. Så forsøge at vugge ham blidt i sengen, hvilket sjældent virker, så op og vugge igen. Nogle gange fortsætter dette i helt op til 3-4 timer.
Det skal siges at min dreng har masser af lækre elastikker (har sprunget vækstkurven), så han spiser rigtigt flot i løbet af dagen. Vi var så småt ved at trappe ned til to flasker om dagen ved at fjerne den sene aften, men han virker enormt tørstig, så vi går rigtigt langsomt til værks. ...
...
Om dagen synes jeg han er glad og nem at få til at sove. Vi følger faste spise og puttetider. Og jeg synes jeg har været meget insisterende i at ”træne” ham i søvnrutinen om dagen, som har givet pote. Derfor må det næsten kun være os, der griber det forkert an om natten, tænker jeg.
Vi har stærkt overvejet at hyre en søvncoach. Kan du fortælle lidt omkring proceduren, og evt. anbefale en?
På forhånd tak ;-)
Vores dagsrutine
0600-0700: Står op, grød m. frugtmostopping + vand af kop
930-1000: Flaske 180ml, putning – sover 1 time til 1 ½. Når han har sovet over en time, vågner han glad og pludrende. Hvis ikke, vågner han lidt ked af det.
1100-1200: alt efter hvornår han vågner får han grøntsagmos med lidt kød eller fisk, rugbrødsmad med smørelse + vand af kop.
1400: Bær eller frugtmos + vand af kop, putning – sover normalt 1 time til 1 ½.
1600: Grød, frugt i hånd, en halv bolle med smørelse.
1800: Grøntsagsmos blandet med vores aftensmad, frugt eller andet i hånd + vand af kop
1830-1900: for det meste et aftenbad
2000: Flaske i soveværelset 200ml– og når han glipper med øjnene ind i seng, hvor han tit falder i søvn med det samme uden problemer.
21-24: mange opvågninger (omkring 10-15 stykker)
2400: Flaske 150ml.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.