Brev:
Tryghed i sengen

Kære Helen,
Først - tusind tak for din bog "Børn og søvn". Den gav mig flere aha-oplevelser og har været med til at få vendt min frustration til forståelse :-)
Jeg er mor til en dejlig pige på 6 mdr. Hun er en glad, smilende, legesyg pige, men som desværre har store problemer med at falde i søvn og haft det siden hun var 3 mdr.
Min datter har store vanskeligheder ved at "slå fra" for omverdenen og falde i søvn. Hun vil så gerne opleve det hele og helst ikke gå glip af noget. Når jeg så går i gang med vores faste putteritual, virker det også lige indtil, at min datter finder ud af, at hun skal til at sove, så kæmper hun for at holde sig vågen.
I sengen nægter hun at falde i søvn - hun begynder at pille ved sengeranden, sparke dynen af og til sidst ligger hun spændt som en flitsbue i mens hun begynder at græde. Jeg har prøvet alle tænkelige råd - også dem i din bog med at nusse, synge, bare holde en hånd på maven og ligemeget hjælper det. Udfaldet er det samme ...
... hver gang, og det er gråd. Har også prøvet at tage hende op, hver gang hun er blevet ked af det, fået ro på, og lagt hende igen. Dette ender så med, at hun til sidst begynder at græde, inden jeg når at lægge hende.
I barnevognen, begynder hun at pille indmaden fra hinanden, sparke dynen af, brokke sig og til sidst, begynder hun at græde.
Så hver gang hun skal sove, bliver hun svøbt i sin dyne og vugget i søvn i mine arme! Har også prøvet dit råd med at lægge hende, når hun begynder at rulle med øjnene, det medvirker til, at hun bliver bevidst om, at hun bliver lagt i sin seng og vågner op og græder.
Det er ligemeget hvornår søvntoget kommer - hun vil ikke selv stige på.
Hvordan kan jeg få skabt tryghed i hendes seng, som gør, at min dejlige datter kan finde ro og selv falde i søvn uden at være svøbt ind i dynen og uden at blive vugget inden?
At hun selv frivilligt stiger på søvntoget?
Ser frem til nogle input fra dig :)
Hilsen
Moren til den livsglade pige
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.