Annonce

Annonce

Svar: Problemer med skift i søvnstadier


5. juni 2016

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Magnus og Louise

Tak for jeres brev og dejligt at høre, at I har kunne bruge mine tidligere svar :)

Når jeres dreng vågner med smil og griner til jer - og I tydeligt fornemmer, at han ikke er parat til at sove mere, så skal I ikke blive ved med at forsøge. Det gør ikke noget, hvis han en gang imellem kun sover 40 minutter, kommer op, leger, pludrer osv. Så sover han forhåbentligt så en længere lur næste gang. Det er frustrerende for både jer og ham, hvis I kæmper med søvnen og det ikke lykkes...

Med den alder han har, så er I nødt til at være lidt fleksible omkring søvnen. Børn i 2-3 måneders alderen sover meget forskelligt. Nogle gange kan de tage et langt søvnstræk på 2-3 timer, andre gange sover de kun 1/2 time - på samme måde vil han nogle gange fint kunne være vågen i 1½-2 timer og andre gange kan han kun klare at være vågen i 1/2 time, så skal han sove igen...

I er allerede ved at få lidt rytme, og det I fortæller lyder rigtig fint og alderssvarende - og I gør det, I nu kan gøre. Han lyder også til at trives rigtig godt - og han sover rigtig godt om natten. Selvom I naturligvis godt kan mærke forskel på, om han har sovet en halv eller to timer, og sagtens kan fornemme, at han er mere veludhvilet og mindre pylret, når han sover godt, så lyder det ikke som om, at han mangler søvn.

Og ja - nogle børn sover kortere lure om dagen, og det kan være helt okay. Når man ser på søvn og skal se på barnets ...


Annonce

... søvnbehov, så er det ikke nok blot at tælle timer, man er også nødt til at se på, hvordan barnet generelt udvikler sig og trives - og jeres dreng lyder til at være i god trivsel :)

Så prøv at hjælpe ham videre i søvnen, når I fornemmer, at han måske kan sove lidt mere - netop ved at trille ham i barvognen, lægge dig og amme ham i dobbeltsengen, tage ham op og lulle ham ind i søvnen igen, bære ham i viklen osv. Det er super godt! Men - når han tydeligvis ikke kan sove, men hellere vil pludre og snakke med jer, så skal I ikke kæmpe med søvnen, men anerkende hans lyst til at være sammen med jer og aktivere ham, så han forhåbentlig så sover lidt længere, når I putter ham næste gang - og får han så en ekstra lur i løbet af dagen på denne måde, så er det helt okay:)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er en god tommelfingerregel, hvis mindst en af lurerne kan vare mindst 1.5 time, men det lyder ikke til at være et problem hos jer:) Når han sover i mindst halvanden time, så kommer han igennem alle søvnstadier 1-2 gange og det er godt for ham. Det behøver dog ikke være alle lure, som varer så længe - og det kan måske give jer lidt ro at tænke på det :)

I skal regne med, at han har brug for ca 15 timers søvn i døgnet. Hvis hans nattesøvn varer 9.5-10 timer fra kl 22 til 7.30/08, så vil hans samlede dagssøvn skulle være på ca. 5 timer. Og dette måske fordelt på 4 lure hos jer...

Håber I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex

Trøske

Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.

Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Jeg beder dig om hjælp, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal stille op. Jeg har læst flere af dine råd på nettet og jeg syntes du er hamrende dygtig og har hjertet på rette sted.

Et kæmpe stort TAK fra en fan.

Rikke


Annonce