Svar: Konflikter som hober sig op

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det gør ondt i dit hjerte, når du oplever, at din datter afviser dig - det forstår jeg godt. Jeg tænker dog, at din datter ikke gør det i nogen ond mening, og det er rigtig vigtigt, at du tænker over, hvordan du reagerer :)

Jeg fornemmer i dit brev, at du har en vis skyldfølelse over at have forladt hende, da hun var helt lille. Det er rigtig vigtigt, at du får hjælp til at bearbejde den skyldfølelse, den dårlige samvittighed - der var jo en grund til at du blev indlagt, og du kan jo ikke gøre for, at du blev syg på det tidspunkt - og heldigvis havde jeres datter en far og andre nære som kunne tage sig af hende, da du ikke kunne - og heldigvis fik I hjælp og støtte, så du kunne komme på banen og jeres forhold og bånd hjælpes på vej, da du kom hjem igen :)

Din datter har rigtig meget brug for, at du ser hende. Hun har rigtig meget brug for din kontakt og din nærhed. Hun har brug for at føle sig betydningsfuld, brug for at føle sig som noget særligt. Derfor vil det være rigtig godt, hvis I to kan lave noget sammen - som kun er for jer.

I kan måske gå til gymnastik, svømning, musik og rytmik eller andet sammen, så I har noget fast - og hvor far ikke er med. Der starter nye hold efter sommerferien, så prøv at undersøge, hvilke muligheder der er, hvor I bor.

Det kan også være rigtig godt, hvis det hjemme f.eks. er dig, der hjælper hende med at gå i bad, få vasket hår osv. Så I har dette sammen. Eller at hun f.eks. altid hjælper dig, når du laver mad... Jo mere tid I kan bruge sammen på denne måde jo bedre vil det være for jer begge og jeres forhold styrkes. Du skal give hende følelsen af at være noget ganske særligt, at hun er noget helt specielt. Du skal vise hende, at du rigtig gerne vil hende, at du elsker hende, at du nyder at være sammen med hende. Sæt ord på hvor hyggeligt og dejligt det er, når I gør noget sammen.

Når børn opfører sig provokerende, så er det ofte netop der, at de har allermest brug for os. Det er, når vi næsten ikke kan holde dem ud, at vi skal være der - og blive der. De opfører sig provokerende for at blive set... Derfor er det vigtigt, at du ikke trækker dig, ikke bliver ked af det, vred osv. men at du i stedet forsøger at rumme alle hendes følelser. Og ja - lader det være okay, at hun nogle gange hellere vil have sin far. Det er helt normalt i denne alder og du skal prøve ikke at tage det personligt. Nogle gange må du gerne sige "jeg ved godt, at du gerne vil have din far", så hun føler sig forstået og mødt, men samtidig holder fast i, hvordan det er lige nu "nu er jeg her, og jeg vil rigtig gerne have, at du går med hjem".

Når du kommer for at hente hende, så er det vigtigt, at du giver hende tid til at slippe dagen og alle oplevelserne i børnehaven. Spørg ind til, hvad hun har lavet. Bed hende vise dig, hvad hun har leget med. Lad hende gynge en ekstra gang på gyngen osv. så ...

---

---

... hun lige får leget færdig og får sagt farvel. Du kan evt. gå ind og finde hendes taske, madpakke osv. Du kan sige "jeg går ind og henter din taske - vil du med? Vil du hjælpe mig eller vil du lege lidt mere?". I kan også lave en aftale om, at hun f.eks. rutsjer 3 ture mere og derefter går I eller lignende. Så du lader hende slutte dagen i institutionen og samtidig også holder fast i, at der er regler og efterfølgende skal I hjem.

Og nej - du skal ikke sige, at pædagogerne skal skubbe hende væk eller bede hende gå hen til dig - de er uddannet pædagoger, og de kan godt finde ud af, hvad de skal gøre. Du kan evt. drøfte med dem, hvad du kan gøre i situationen, så I fælles finder den bedste løsning. Nogle gange henter du hende måske også for tidligt, så hun slet ikke er færdig med at lege - faktisk kan det nogle gange være okay at gå igen eller hente lidt senere...

Med den alder din datter har, så begynder hun at opdage humor. Og det kan du nogle gange udnytte. Godt humør smitter altid, så er pjatte og fjolle og få hende til at grine (men aldrig gøre nar af hende) kan være en god idé. Det kan være med til at gøre at konflikter ikke opstår...

Hvis hun stikker af fra dig, taler grimt til dig eller lignende, så kan det nogle gange være en god idé at sige f.eks. "børn der taler grimt, de skal kildes" eller lignende - så du ikke skælder ud, men husker på, at hun siger det, fordi hun har brug for din kontakt. Tag fat i hende og kild hende, så hun rigtigt mærker dig og netop fornemmer, at hun ikke kan skubbe dig fra sig. Du forsvinder ikke, du trækker dig ikke væk, selvom hun taler grimt - mor er der, og mor bliver ved med at være der for hende - uanset hvordan hun opfører sig.

---

---

Far skal naturligvis også bakke dig op. Det er vigtigt, at far også nogle gange siger "jeg ved godt, at du gerne vil have mig, men nu hjælper mor dig", så hun hører, at far er hundrede procent med på, at du selvfølgelig kan ligeså godt som han kan.

Hun må også meget gerne se, at I forældre er rigtig glade for hinanden. At far og mor kysser hinanden, holder om hinanden, går hånd i hånd, sidder sammen osv. Så hun mærker, at I har noget sammen. Ikke at hun skal føle sig udenfor, men mere at hun skal have en fornemmelse af, at hun ikke kan splitte jer ad...

Og når det er sagt, så skal der naturligvis også være en forståelse for, at hun lige nu godt kan synes at far er særligt spændende. Hun er lidt i "giftes med farmand alderen". Hun er meget bevidst om sit køn, at mor og hun begge er piger og far er en mand og dermed ekstra spændende... Det er helt normalt, en helt normalt udvikling :)

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre :) Læs også meget gerne min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den bog kan du blandt andet læse om forældreroller og om kommunikation, så du føler, at du bliver hørt, når du kommunikerer med din datter :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---