Annonce

Annonce

Svar: Separationsramt baby


8. juni 2016

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev, dine åbne og ærlige tanker - og velkommen til:)

Der er ingen tvivl om, at jeres datter lige nu brager igennem separationsfasen. Hun er rigtig godt i gang med at øve sig i at være lidt på afstand af dig. Hun rejser sig, går rundt ved møblerne og bevæger sig fysisk væk fra dig. Hun sidder derfor ikke på skødet, er ikke fysisk tæt sammen med dig, som da hun var helt lille. Og for at kunne separere sig, så er man nødt til at føle sig knyttet til. Derfor vil hun i denne periode klynge sig til dig, netop for at mærke dig, mærke at du er der for hende, og når hun mærker det, så kan hun slippe dig mere og mere...

Samtidig er du begyndt på arbejde - 3 dage om ugen, er du og din datter ikke sammen, og nu skal hun begynde i dagpleje. Det er helt fint, men det er naturligvis ekstra svært netop i denne periode, og med den alder hun har. Hun er stadig så lille, at hun ikke forstår, hvor du går hen. Når hun ikke kan se dig, så bliver hun ked af det, hun føler sig naturligt forladt og alene. Det gælder hvis du f.eks. går ud i køkkenet og lader hende være i stuen eller hvis du går på toilettet. Hun forstår ikke, at du går ud i et andet rum - og når hun ikke kan se dig, så bliver hun derfor oprigtigt ked af det.

Hun kan heller ikke forholde sig til tid. Hun ved derfor ikke, om du er væk i 3 minutter eller i 3 timer - hun mærker bare at mor er væk...

Det er rigtig vigtigt, at du ikke afvise hende. Hun kan godt mærke, at det irriterer dig, når hun klynger sig til dig - og det vil naturligt gøre hendes behov for at mærke dig endnu mere endnu større. Du skal forestille dig, at hun netop ved at få masser af kram, kys og nærhed, få lov til at sidde hos dig og mærke dig, får fyldt sit mor-depot så meget op, at hun kan tære af dette, når I ikke er sammen. Derfor skal du være der for hende, når I er sammen og vise hende, at du naturligt er der, at hun kan være helt tryg, at du elsker hende og ikke forsvinder fra hende.

Nogle gange skal hun helt op i ...


Annonce

... din favn, krammes og mærke dig helt tæt på. Andre gange vil det være nok, at du siger "mor er lige her, hej skat", så hun bekræftes og betrygges lidt på afstand. Men det kræver at basen er i orden - at hun ved at du er der og at hun kan regne med dig. Når den er det, så vil du mærke at hun atter kan mere på egen hånd... Og så skal du forberede dig på, at der kommer lignende perioder igen. Det sker løbende i takt med at hun vokser op, oplever verden større og skal udvikle mere og mere selvstændighed...

Jeg forstår godt, at du har brug for din nattesøvn. Derfor kan løsningen for jer måske være, at I sover sammen alle tre. Du kan sove sammen med far, hvilket er vigtigt for dig og din søvn. Og hun kan høre jer, og med det samme beroliges med et "sshh-sshh" eller lignende om natten, så hun ikke føler sig alene.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

I kan evt. tage siden af tremmesengen og koble hendes seng til jeres seng. Naturligvis sikre jer, at hun ikke kan kravle eller trille ud af sin seng og komme til skade! Men for at give muligheden for at I med det samme kan lægge en beroligende hånd over på hende, når og hvis hun viser tendens til at vågne. I kan også lade hende kravle ud og puttes sig ind til jer, hvis det er dette hun har behov for...

Alternativet er jo det, som I allerede gør - putter hende i egen seng på eget værelse og enten har en madras hos hende, hvor en af jer så ligger og kan berolige hende om natten eller at I skiftes til at gå ind til hende. Da mor bedst kan putte og berolige, så er det bedst, hvis det er mor. Men hvis mor ikke kan klare det, så skal far naturligvis på banen. Det vil her være rigtig godt, hvis far så er med i alt det, som leder op til putning. Det vil sige, at far giver hende aftenbad, giver hende godnatgrød og at far også giver hende flaske, når hun skal sove - jo mere far er med i alt det, som leder op til putning, jo bedre vil han også kunne berolige hende om natten, når hun vågner.

Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sushi til gravide og ammende

Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.

Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.

Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...

Læs mere i Babylex

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce