Brev:
At amme fuldt ud - 1 mdr.

Hej Helen
Jeg har netop læst din bog om amning men har stadig nogle spørgsmål, idet jeg både ammer og giver mme. Jeg vil dog gerne amme fuldt ud og har brug for råd til, hvordan jeg kommer til det.
Vores datter er nu 4 uger og 2 dage og har fra start suttet godt og gerne ville have bryst, hvilket hun fik 2 timer efter fødslen. Hun har et stort suttebehov og har derfor også fået sut allerede efter et par dage.
Da vi kom hjem fra hospitalet havde hun tabt 7% af sin kropsvægt men tog hurtigt på igen og allerede 7 dage efter fødslen var hun over sin fødselsvægt. Hun har hele tiden helst ville ligge i arm og sove og i en periode kunne vi slet ikke lægge hende fra os. Hverken i lift eller vugge. Ikke engang i et par minutter, så blev hun helt ulykkelig.
Pludselig var hun for træt til at spise nok, og når hun ikke spiste nok, sov hun heller ikke så tungt og længe, som hun skulle, fordi hun vågnede og var sulten. Så vi kom ind i en dårlig rytme, hvor hun ikke tog nok på, hvorfor vores SP til sidst rådede os til at give hende mme, så hun kunne få sovet. Bare i en periode, så hun kunne få boostet vægten. Derfor ammer jeg hende fra begge bryster og så får hun mellem 30 og 60 ml mme efterfølgende. Det medførte, at hun tog 260 g på på bare 4 dage og nu sover i sin lift eller vugge uden de større problemer og vægten stiger fint. Om natten ammer jeg hende kun - der får hun altså ikke mme.
Jeg vil nu gerne forsøge at amme hende fuldt, men er i tvivl om, hvordan jeg skal gøre og få nok mælk til hende. Især mit ...
... højre bryst synes ikke rigtig at have så meget mælk, så jeg har forsøgt med at pumpe ud på højre, når hun havde spist. Som jeg kan forstå, er det dog hyppigheden og ikke længden af amningen, så derfor har jeg ikke pumpet ud de sidste dage, men forsøger at lægge hende til så ofte som muligt. Ofte går der dog 3 timer eller 3½ time mellem måltider fra hun sidst begyndte sit måltid (synes hurtigt tiden går når hun både skal spise fra begge bryster, pusles (ofte flere gange) og bøvses og så også gerne sove ihverfald 2 timer).
Hun bliver hurtigt utålmodig ved brystet - ved højre bryst tager det nærmest præcis 5 min før hun begynder at brokke sig og virkelig hive i brystet. Heldigvis er mine bryster nu helet efter vi har fået hjælp til sutteteknik og jeg har brugt Lansinoh. Jeg lader hende ligge ved brystet selvom hun er urolig, da jeg kan se mælk i mundvigen på hende og forsøger at berolige hende. På et tidspunkt kan brystet dog ikke holde til mere og så tager jeg hende fra. Det venstre bryst ligger hun ved i alt mellem 8-20 min. Der er hun ikke altid urolig og da først efter længere tid. Jeg har fået at vide, at hun maksimalt må ligge og spise i 30 min. da hun ellers bruger for meget energi på at spise. Tidligere kunne hun godt ligge i op til sammenlagt 1 time og spise.
Jeg håber, at du på baggrund af ovenstående kan hjælpe mig videre, så jeg får boostet mælkeproduktionen og kan amme hende fuldt samtidig med at hun får nok søvn.
På forhånd tak og tak for en god brevkasse og gode bøger :)
Bedste hilsner fra
Rikke
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.