Brev:
Selvstændighed

Kære Helen,
Kan du hjælpe med et par gode råd og fif til at styrke selvstændighed hos min datter på 2 år og 7 måneder som skal være storesøster lige om lidt?
Hun har aldrig haft en store interesse i at gøre tingene selv og vi forældre, har nok heller aldrig været for gode til at støtte og rose hende i det. Da hun begyndte at spise rigtig mad, ville hun egentlig bare gerne "mades", men vi lod hende selvfølgelig selv prøve. Hun spiser i dag gerne med fingrene og ske - hun kan også sagtens bruge gaflen, men foretrækker fingrene (hun er til gengæld ikke kræsen :-)). Vi har givet hende tøj og sko på og somme tider bliver hun båret rundt.
Da jeg blev gravid, forklarede jeg hende, at jeg ikke så godt kunne bære hende og ret hurtigt, har hun vænnet sig til, at jeg ikke bærer og at hun selv skal hjælpe til for eks at komme ind i autostolen i bilen. Hun vil dog rigtig gerne bæres af sin far - eks. bor vi i hus med trapper til 1 sal og kælder - her kan hun sagtens finde på at stå og kalde på far som skal bære hende.
Hun kan godt selv - men helst med en hjælpende hånd (hendes balance og motorik er ikke super god og vi har været hos en fysioterapeut for et halv års tid siden, da vuggestuen anbefalede os at få det undersøgt). Hvis han afviser hende, bliver hun ofte ked af det og frustreret.
Hun bliver også hurtig frustreret, når hun selv skal tage tøj på (hun kan sagtens tage det af - og gør det gerne tit både hjemme og i vuggestuen i sammen med et par af de andre børn - de bliver så bedt om at tage tøj på igen ...
... - det kan nemt ende i en konflikt)
Vi har ikke været gode til at komme så meget ud på eks løbecykel eller at gå en tur. Vi har en trampolin, som hun er blevet rigtig glad for og god til at bruge. Men ellers er hun en pige som kan lide at fordybe sig i en bog eller rigtig gerne tv. Vi kan tydelig mærke forskel på de dage, hvor vi kun har været ude i haven efter vuggestuen og hvor tv'et har været slukket. Hun er slet ikke så utidig :-)
Vi har ofte inddraget hende i madlavningen, hvor hun kan stå ved bordet og skære (spise) grøntsager :-)
Vi ønsker hjælp og råd til at vores pige eks bliver stolt af selv at tage tøj på, at kunne bruge løbecykel eller være med til at gå en tur (uden for meget gråd hvor hun pludselig smider sig på jorden og siger at hun ikke kan). Der bliver stillet flere og flere krav til hende især i vuggestuen og lige om lidt i børnehaven. Jeg ved, at de allerede nu har konflikter med hende eks. mht tøjet og jeg vil så gerne, at vi kan hjælpe hende, så dette så vidt mulige kan undgås.
Samtidig er vi godt klar over, at det kan blive svært for hende at forholde sig til den ny rolle som storesøster osv. Hun kan ikke rigtig finde ud af, hvornår hun er en stor pige og hvornår hun er en lille pige. Hun har også fået et øget behov for sutten de sidste uger. Det er næsten som om hun er helt afhængig af den. Vi prøver også her at mindske brugen af den, men hun får nok også lov til at have den lidt ekstra, når hun bliver ked af det (det bliver hun hurtigt hvis hun bliver sat i rette).
Kærlig hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire