Annonce

Annonce

Brev:

For meget amning? - 2 mdr.


17. juni 2016

Kategori:
Alder:
2 mdr.

For meget amning? - 2 mdr.

Kære Helen,

Tak for dine tanker.

Ja, jeg håber, at dette må blive det sidste brev lige indtil videre...
Men hvis jeg troede, at jeg var i 7 sind før, så er det netop nu kun blevet værre, efter at have været en tur på børneafdelingen på sygehuset, og jeg trænger så meget til at få en faglig second opinion.

Jeg var inde hos en sød sygeplejerske (og senere kom også en børnelæge til). Kort fortalt så mente de ikke, at min datter kunne have silent reflux, hvis ikke Nexium havde virket indenfor 14 dage. De havde tidligere hørt om den børnelæge, som havde udskrevet Nexium og synes, at han udskrev lidt for "nemt" og at børn ikke som udgangspunkt skulle have medicin, hvilket jeg som udgangspunkt er enig i.

Derudover mente de på baggrund af hendes vægtstigning (ca. 280 g om ugen) og de meget hyppige amninger, at hun "overspiste" og dermed hele tiden var generet af luft, kvalme mv. De synes, at der så vidt muligt skulle gå 3 timer mellem måltiderne. Så måtte jeg i mellemtiden forsøge at trøste på bedste vis.

Jeg har jo ammet rigtig meget, dels fordi det afhjalp hendes uro og dels fordi hun ofte kun sover 45 min af gangen. Så har jeg enten forlænget hendes lur ved brystet eller følt mig nødsaget til at amme hende igen, når hun skulle puttes. Ovenstående er jo stik i mod, hvad jeg har lært, at der skal være fri mælkebar, og at ammebørn ikke kan overspise. Hvad er din holding til ovenstående?

Ligeledes mente de, at det var forkert at vænne hende til at sove med brystet i munden, som hun jo gør noget af natten, idet vi sover sammen, og at jeg giver hende brystet så snart hun begynder at pusle rundt, hvilket nok er mellem 1,5 til 2 timer. Til gengæld får jeg sovet forholdsvis godt og føler mig ikke træt om dagen og med det, hun kræver om dagen, tror jeg, at filmen ville knække for mig, hvis jeg heller ikke sov om natten.

De mente også, at det var for meget stimulation, når jeg brugte pilatesbolden til at få hende til at falde i søvn og ofte til at holde hende sovende i bæreselen. De sagde, at ...


Annonce

... det tog 15 min før en baby ville registrere et evt. skift i trøstemetoden, så derfor var det heller ikke godt at skifte for meget rundt. Men jeg oplever jo, at hun falder til ro med det samme, jeg sidder mig på bolden...? De mente, at al den stimulation også kunne være med til at give hende en urolig søvn. Hvad er din holding til det?

Sygeplejersken var desuden tilknyttet sygehusets søvnklinik før børn, og hun sagde, at når min datter kun sov 45 min ad gangen, nåede hun at være i de søvnstadier, som var nødvendige for hendes udvikling. Hvis jeg kunne holde hende sovende igennem de 45 min måtte jeg selvfølgelig gerne det, men hvis det "sled" mig op, fordi det sjældent virkede skulle jeg lade være. Min opfattelse har hidtil været, at jo flere gange det kan lykkes at hjælpe dem videre i søvnen, jo større sandsynlighed ville der være for, at de med tiden selv kom videre. Til dette sagde sygeplejersken at det ikke var hendes erfaring, at der var nogen "særlig" grund til at "kæmpe" dem videre i søvnfaserne. Først når de var omkring 7 mdr. ville deres søvnmønster ændre sig.

Hvis jeg skal følge ovenstående, ved jeg, at min datter kommer til at græde rigtig meget, når jeg ikke kan hjælpe hende/give hende brystet, og det rækker mit hjerte næsten ikke til. Omvendt må jeg jo give det et forsøg, hvis det på den lange bane har en effekt.

Hvad ville du mon gøre, hvis du var mig?

Det er ikke min hensigt, at "spille dig" ud mod andre fagpersoner. Jeg er efterhånden bare så forvirret, og da jeg kender dine råd som meget kærlige og nænsomme, hører jeg rigtig gerne dine tanker.

Ift. dit tidligere svar følger jeg mig overbevist om, at der som sådan ikke er noget fysiologisk i vejen med min datter. Hun er blevet tjekket hos kiropraktor, og hun virker ikke til at være det mindste generet, når hun tisser på puslebordet. Om hun er en high need baby det ved jeg ikke - jeg bryder mig heller ikke om prædikater :-) Men under alle omstændigheder skal jeg jo finde en vej videre i dette...

Mange hilsner
Mor til 2

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce