Annonce

Annonce

Svar: Natte- og morgenroderi


19. juni 2016

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære undrende far

Tak for dit brev - og velkommen til :) Og hvor dejligt at høre, at I har flere af mine bøger, at din kone følger godt med - og at du nu selv har fået lyst til at skrive - tak :)

Det lyder umiddelbart som om, at jeres dreng er en meget opmærksom lille dreng. Når jeg læser dit brev, så får jeg lidt indtryk af, at han er en dreng, der følger rigtig meget med i, hvad der sker omkring ham, studerer sine omgivelser og tydeligt fornemmer og reagerer på, hvorvidt han er hjemme eller ude, om I har gæster, er på besøg hos bedsteforældre eller lignende.. Og jeg tænker, at den uro I mærker om natten og hans vågenperiode og lyst til at pludre om natten, hænger sammen med dette.

Alt hvad han oplever om dagen skal bearbejdes om natten. Derfor drømmer han rigtig meget og nogle gange vågner han af sine drømme.

Det er også sådan, at nogle børn (ofte dog især i 7 måneders alderen, men nogle gange også før) har en periode, hvor de pludselig vågner og snakker om natten. Det hænger ofte sammen med, at de her er rigtig godt igang med at udvikle deres verbale sprog, og jeg tænker, at det godt kan være forklaringen hos jer. Jeres dreng udnytter, at han om natten i de stille og mørke nattetimer, kan høre sig selv og dermed udnytte og afprøve sin stemme. Han lyder nemlig ikke ked af det, men snarere til at ligge og snakke og pludre - og et ...


Annonce

... eller andet sted, så ser jeg det derfor lidt som et sundhedstegn. Han er rigtig godt igang med at øve sin stemme.

Nogle gange vil han pludre i meget høje toner, han kan komme med så skingre skrig, at han får forskrækket sig selv. Andre gange øver han dybere toner, svælglyde, ligesom han også kan begynde at øve læbelyde.. alt sammen tegn på at han er godt igang med en sproglig udvikling, men naturligvis frustrerende for jer forældre, som jo gerne vil sove.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Man kan naturligvis godt se lidt på dagsrytme og "tælle timer", for at sikre sig, at han ikke vågner, fordi han naturligt ikke kan sove mere, end han allerede gør. Det gennemsnitlige søvnbehov vil nu være ca. 14.5 time. Ofte fordelt sådan, at han sover 2 lure dagligt - ialt ca 3.5 time og om natten sover han så ca. 11 timer. Hvis dagssøvnen er længere, vil nattesøvnen naturligt være kortere. Det kan også være, at han stadig har brug for en powernap sidst på eftermiddagen, og det må han også gerne få, men så skal han måske lidt senere i seng.

Det lyder dog ikke umiddelbart til, at det er dagsrytmen, som er forklaringen hos jer, men snarere den alder og store udvikling, som han går igennem - og jeg tænker derfor, at det er et spørgsmål om at lade tiden arbejde lidt. Det er højt sandsynligt noget, som han vokser fra... :)

Håber at dette kan give lidt ro - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex

Angst hos børn

Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.

Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce