Svar: Savl!
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Nogle børn savler meget - især de første 2 år, herefter begynder det så ofte at aftage. Det skyldes ofte, at barnet trækker vejret mere gennem munden, end gennem næsen, og det kan der være forskellige grunde til.
En hyppig årsag er hævede polypper - men jeres dreng har allerede fået fjernet sine polypper, så den forklaring dur ikke hos jer.
Snorker han når han sover? Det kan være tegn på, at han er tæt i næsen og derfor trækker vejret gennem munden, ofte har åben mund og derfor savler. Da han har dræn og har haft problemer med ørerne altid, så kan det være en idé lige at få tjekket ham af en øre-næse-hals-læge igen.
Han kan også have ondt i halsen eller en eller anden form for irritation i halsen. Hvis det er tilfældet vil speciallægen også kunne se det. Nogle børn lader deres spyt løbe ud af munden, fordi det gør ondt at synke det...
Bruger han stadig sut eller har han brugt den meget? Nogle børn bruger deres sut så meget, at de vænner sig til at gå rundt med lidt åben munden, hvorfor de så savler mere - og selvom de så ikke har sutten i munden eller ikke bruger sut mere, så har de stadig munden stående lidt åben...
Det er en mulighed, at han simpelthen har vænnet sig til at have munden lidt åben hele tiden og ikke rigtig er bevidst om, at han bør lukke munden og trække vejret gennem næsen. Med den alder han har, kan I godt prøve at gøre ham opmærksom på, hvordan han trækker vejret bedst. Lave lidt vejrtrækningsøvelser med ham (mest som en leg), for at gøre ham bevidst om netop at bruge næsen, når han trækker vejret og holde munden lukket...
Nogle børn har også problemer med lav muskeltonus i ansigtet, i kæben og i munden. Igen betyder det, at de ofte har munden åben. Man kan - som du her er inde på - godt lave nogle øvelser med ham, som styrker ham mundmotorisk. Der findes ...
... ergoterapeuter, som er specialiserede i at hjælpe børn med disse problemer.
Hvordan er han til at tale og bruge sin tunge? Det kan også være en mulighed at tale med en logopæd (talepædagog), som også har stort kendskab til børns mundmotoriske udvikling og som måske også kan give jer nogle øvelser, som kan styrke muskulaturen og hjælpe jeres dreng til at bruge munden rigtigt.
Mundmotoriske øvelser:
I kan prøve med pusteøvelser. Han kan puste bobler med et sugerør eller blæse til små stykker vat og få dem til at flytte sig ved at blæse igennem et sugerør. Det kan også være en idé at købe en lille fløjte og lade ham spille på den. En redekam - hvor I tager et stykke madpapir rundt om en kam og lader ham spille på den, er også en mulighed. Blæse sæbebobler er også en god øvelse.
Sugeøvelser kan også være godt. Det kan igen være en idé at bruge et sugerør og så skal han f.eks. suge små smarties, cornflakes, rosiner eller lignende op, så de sidder på enden af sugerøret og flytte dem fra en kop til en anden.
Læbeøvelser kan f.eks. være at skulle spise lange kogte spaghettier eller slik-snørrebånd uden at bruge hænderne. Det kan også være at lægge rosiner eller f.eks. minifras-puder på bordet, og så skal han spise dem ved at fange dem med læberne.
Tungelege er også en mulighed. I kan lave forskellige øvelser med tungen - vise ham, hvordan han kan samle tungen, dreje tungen rundt. I kan også købe slik, som vingummiringe eller vingummisutter, hvor han så skal stikke tungen igennem ringen. Måske kan han også øve sig i at blæse tyggegummibobler - og måske er han stadig for lille og kommer til at spise boblegummiet..
Mad der kræver lidt ekstra tyggemodstand, er også en god idé, når mundmotorikken skal trænes.
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
- Og også rigtig god sommer til jer! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!

