Brev:

Sove ved siden af mor eller på eget værelse?

---

Hej Helen

Jeg har med glæde gjort brug af dine gode svar i brevkassen og din bog om søvn, og nu skriver jeg til dig selv, fordi jeg har brug for dit råd angående min lille dreng.

Min søn har siden fødsel sovet i en tremmeseng sat fast på kanten af vores egen seng i soveværelset. Det har vi nydt godt af, og det har skabt en tryg base for ham. Nu overvejer vi dog om det er på tide at flytte ham ned på sit eget værelse, og vi vil i den forbindelse gerne høre dit input.

Først lidt forhistorie: Vores søn blev født med tosidet hofteskred og var 6 dage, da han kom i en DB skinne i 3 måneder og knap 4 måneder, da han blev opereret og efterfølgende var han i gips til han var 8 ½ måneder gammel. Hofterne er på plads nu, men han er motorisk ca. 3 måneder bagud. Han har altså brugt rigtig meget af sit liv på at være låst fast. Heldigvis er han en glad, charmerende og tillidsfuld lille fyr, der har et mildt temperament.

På nuværende tidspunkt har vi ikke en aftenrytme. Han bliver altid puttet et sted mellem 18 og 20 baseret på, hvornår han giver tegn til, at han er træt. Han får aftensmad kl. 17.30 og hvis han er længe nok vågen, så får han lidt aftengrød inden han skal puttes. Han vågner en gang om natten og får lidt at drikke og sover så videre. Sommetider kommer der lidt klynk fra ham eller han vågner og rejser sig, men fordi han er lige ved siden af, kan jeg lægge en hånd på hans bryst, og det giver ham trygheden om, at vi er hos ham, og så sover han videre.

Vi har to måder at putte på.

1: Den gode måde er, hvor jeg eller far ligger os i vores seng sammen med ham, og vi ligger tæt. Han finder tryghed ...

---

---

... og ro ved at holde i hånden, og vi har netop introduceret isbjørnen Theo, som han også er begyndt at kramme og som vi henover de næste par måneder regner med vil blive en erstatning for hånden.

2: Andre gange putter vi ham i sin egen seng og ligger os på vores seng ved siden af og har hånden nede ved ham. Denne metode har vi haft brugt i månedsvis, men nu hvor han lige er begyndt at kunne rejse sig og tager kvantespring motorisk set, har han svært ved at finde ro, og putningen ender ofte i en kamp, hvor han rejser sig og jeg lægger ham ned igen til gråd og frustration indtil han bliver liggende med min hånd og overgiver sig til sin træthed.

Mit hjerte siger, at jeg skal give ham trygheden og holde ham nær. At han selv fortæller mig, at det er hans behov, fordi han på denne måde falder hurtigt i søvn. Men samtidigt siger min logik, at jeg skal hjælpe ham til at finde ro i sin seng, fordi han bliver sværere at flytte ned på sit eget værelse, jo ældre han bliver.

Hvordan putter vi ham bedst?
Skal vi flytte ham til sit eget værelse nu?
Er der nogle tidspunkter, der er bedre end andre?
Hvis vi ikke flytter ham nu, bliver det så sværere senere?

Måske kan du læse mellem linjerne, at jeg ikke er helt klar til at flytte ham. Jeg har tit lyst til det, men så forestiller jeg mig ham ligge dernede helt alene, og mit moderhjerte bløder ved tanken om, at han søger os og vi ikke er der. Skal jeg bare være stærk og gå i gang med overgangen til at sove på eget værelse eller er det ikke et problem at vente til han bliver ældre og jeg mere klar til at være adskilt fra ham?

Jeg håber, du kan hjælpe os lidt på vej.

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---