Annonce

Annonce

Svar: Søvn om dagen - 5 uger


6. juli 2016

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Det lyder som om, at jeres datter reagerer meget på at blive flyttet fra jeres favn. Det er skiftet fra favn og ned, hvor hun skal sove, som gør at hun vågner. Det er helt naturligt, at børn kan have svært ved dette skift, og der er nogle forskellige ting, som I kan forsøge.

Det er en god idé at svøbe hende. Heldigvis er det blevet koldere i vejret igen, og det kan måske hjælpe jer, så hun ikke bliver for varm. Når I svøber hende, så er det en god idé at gøre det i forbindelse med skiftning - og før hun får sin mælk. Det vil sige skifte hende, svøbe hende og så tilbyde hende flasken, hvorefter hun så skal sove.

Det at være svøbt vil give hende følelsen af at være omsluttet og holdt tæt, men det vil være af et klæde og ikke af jeres arme - og det gør netop, at hun ikke føler skiftet fra jeres favn og ned i sengen så voldsomt. Der findes en efterhånden lidt ældre bog - I kan sikkert finde den på biblioteket - den hedder "Svøb dit barn - efterlign livet i mors mave". Den er skrevet af Kirsten Sellin.

Nogle gange kan det også hjælpe at tilbyde hende flasken der, hvor I ønsker at hun skal sove. Det er en af fordelene ved at give flaske, at man netop kan forsøge dette. Hvis I vælger denne løsning, så er det vigtigt, at I eleverer hendes hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt. Ligger nu i liften, vil det derfor være rigtig godt, hvis I kommer et par bøger eller andet ind under selve liften ved hovedenden, så hele liften kommer til at stå lidt eleveret. Hun må gerne falde i søvn med flasken og I skal naturligvis dreje hendes hoved, så hun ser skiftevis til højre og venstre. Både for at sikre at hendes hovedfacon forbliver fin rund, men også for at sikre, at mælken kan komme ud, hvis hun gylper. Det kan være en måde at hjælpe hende ind i søvnen på.

Nogle børn har mere glæde af at blive puttet i en "hule", som minder om tiden i livmoderen. Det kan være en slyngevugge, hængevugge eller lignende. I disse er der mulighed for at skærme hende og give hende følelsen af at være omsluttet, samtidig med at I kan bevæge hende, vugge hende og på den måde lulle ...


Annonce

... hende i søvn. Det handler om at efterligne tiden i maven, hvor hun jo også er blevet bevæget, hver gang du er gået rundt.

En anden måde at efterligne tiden i livmoderen på kan være brug af beroligende lyde. Der er her forskellige muligheder. I kan bruge hvid lyd. Det er forskellige lydfrekvenser kombineret på en ensartet måde. Hvid lyd indeholder ikke nogen pludselige skarpe eller afbrudte lyde. Idéen er at skabe en konstant lyd, som når vi står med den lille i armene og hvisker shh, shh, shh... - ubevidst laver man her en hvid lyd. I kan købe en CD med hvid lyd, I kan også downloade en app til formålet.

Hjertelyd og lyde fra livmoderen er også en mulighed. Også her kan man downloade apps, men man kan også købe f.eks. en DooDoo bamse eller lignende, som kan afspille beroligende lyde.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I må også gerne begynde at give hende en sut, gerne koble den til en sutteklud, f.eks. trække en stofble igennem suttens ring. Det at sutte virker beroligende og stofbleen vil give lidt genkendelighed - når hun ligger i jeres favn, kan hun mærke jeres tøj ved sit ansigt og når kluden følger med hende (og især hvis den dufter lidt af jer), så vil det virke som om, at hun stadig er tæt ved jer. Hun vil naturligt kunne have svært ved at holde sutten i munden stadigvæk, men I kan stå ved hende, hjælpe hende med det, beroligende hænder på hendes krop osv.

I skal ikke være bange for at gie hende dårlige vaner - du skriver, at du er bange for at du ikke vil kunne lægge hende fra dig senere hen. Det skal du prøve at glemme. Hun er så lille bitte, stadig et spædbarn, som naturligt har brug for at mærke dig tæt på og det skal hun have lov til. Pas på, at du ikke bliver så fokuseret på at skabe "de rigtige sovevaner", at du får presset hende til noget, som hun ikke er parat til af frygt for at det skal gå galt - for så ender det ofte galt... Gør derfor det, som du fornemmer virker, og hvis det lige nu er at sove med nærhed og tæt fysisk kontakt, så giv hende det, når I har mulighed for det - og gør det med god samvittighed :)

Håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Udstyr til nyfødt - tjekliste

Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.

En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:

- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...

Læs mere i Babylex

Sygt barn

Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.

Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.

Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de altid fine og uddybende svar. De giver os ro på :)

Tak, fra en mor til 2


Annonce