Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke sove middagslur


6. juli 2016

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Nanna

Tak for dit brev :)

Det er helt naturligt, at jeres dreng hellere vil opleve verden, følge med i hvad der sker omkring ham - en han vil sove. Og det er vigtigt, at du anerkender denne lyst:)

Derfor vil det være rigtig godt, hvis du kan starte med at lade din dreng sidde op i vognen og lade ham kikke på verden, tale med ham om de ting, som I kører forbi "se der er en hund, vov-vov siger den" eller "se en bus - brrrr - siger bussen" osv. Så han bliver fyldt rigtig godt op med indtryk og føler sig set og mødt.

Det kan også være en god idé at du giver ham en rosinbolle, lidt frugt eller lignende at gumle på. Det kan virke helt meditativt på ham at sidde og spise lidt og stille og roligt mærker han roen i kroppen. Han må også gerne få lidt vand at drikke - det kan f.eks. være af en drypfri kop eller en kildevandsflaske med tut...

Læg ham først ned, når han tydeligt viser sig parat. Gør det evt. af flere omgange, så han starter med at sidde rigtigt op, hvor han selv holder sig siddende, men hvor ryglænet er delvist lagt ned, så han af sig selv kan læne sig tilbage i takt med at han mærker trætheden og roen komme over sig.

Han er stille og roligt igange med at udvikle sin selvstændighed og ...


Annonce

... viser mere og mere egen vilje - og han bryder sig ikke om, at du "lægger ham ned". Han vil selv og vil også bestemme selv, hvornår han er parat.

Og så skal du lægge mærke til tidspunktet - se på klokken og læg mærke til, hvornår han egentlig sover. Hvis han først falder i søvn 45 minutter efter du har sat ham i vognen, så putter du ham nok for tidligt. De dage, hvor I ikke har mulighed for at gå en længere tur før middagslur, kan det derfor være en god idé at du ikke putter han før han normalt plejer at kunne overgive sig til søvnen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er vigtigt, at han forbinder det at skulle sove med noget trygt, dejligt og rart. Hvis du kæmper med ham og han oplever søvnen som noget han skal protestere over, så kan det blive sværere for dig at putte ham fremover....

Sørg også for at hans rytme er ens hver dag - uanset om det er hverdag, weekend eller ferie. Hvis han sover ½ time eller mere længere om morgenen, så kan det naturligt påvirke tidspunktet for hans middagslur og han kan være sværere at få til at sove. Jo mere ens stå op tidspunkt I kan have, jo bedre er det for, at du kan putte ham, når han er parat, så han også selv føler sig parat til at skulle sove :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :) Rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sushi til gravide og ammende

Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.

Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.

Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...

Læs mere i Babylex

Nysgerrighed børn

At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.

Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tak for at du er til.

Det føles som en dejlig livline at have dig og din hjemmeside, når man er usikker på ting og sager. Man vil jo så gerne gøre alt godt for sit barn:-)

Mor til dreng på 5 måneder


Annonce