Brev:

Vil ikke lege med naboens dreng

---

Kære Helen.

Vores dreng på seks år har i den seneste tid ikke villet lege med naboens dreng, som er to år ældre. I starten da de begyndte at løbe over til hinanden for godt et års tid siden, var han hans bedste ven, men det har ændret sig. Han vil simpelthen ikke lege med ham.

I starten havde han svært ved at sige det, så han sagde det til os, og vi skulle så hjælpe ham med at formidle det. Nu siger han det selv, og han siger det hver gang. Ikke engang en lang ferie har ændret på det. Han har spurgt til drengen, og vi har talt om, om han kunne have lyst til at lege med ham her efter ferien, men han vil ikke. Han siger, at drengen vil bestemme alting, og vi har talt om, at han kunne prøve at fortælle drengen det – at hvis de skal lege, skal han også bestemme, og vi kan hjælpe ham med det. Men nej.

Det er meget svært for mig, for jeg vil helst ikke gøre drengen ked af det, men jeg vil heller ikke tvinge min dreng til noget, han ikke har lyst til. Han skal ikke være konfliktsky, som jeg selv er, det skal være ok at sige nej. Jeg er bekymret for, hvad hans forældre tænker, da han stadig kommer over flere gange om ugen og bliver sendt hjem hver gang, men jeg har besluttet mig til, at det må være dem, der bringer det på bane, hvis det skal bringes på bane.

Han er den eneste, der bare kommer rendende af sig selv, og det er jo det, vi blandt andet er flyttet i hus for – de andre skal vi stadig lave aftaler med på ...

---

---

... grund af alder men og afstanden. Han og nabodrengen har haft rigtigt gode stunder, men nu er der bare lukket.

Det skal siges, at naboens dreng er en lidt speciel dreng, og han har sjældent noget godt at sige. Alting hos os skal jordes. ”Hjemme hos os synes vi sådan og sådan”, ”Hjemme hos os gør vi sådan og sådan”. Alligevel kommer han hele tiden. Det er rigtigt træls, men vi har udholdt det, fordi han også er en sød dreng, når bare han slapper af. Og vi har også sagt til ham, at nu kunne vi godt tænke os, at han ikke mere sagde sure ting, men at han også kunne lægge mærke til det gode. Så går han lidt for sig selv, og lidt efter er han tilbage. Men der er noget i hans personlighed, hvor jeg egentlig godt kan forstå, at min søn siger fra. Men vi voksne tager altid godt og venligt imod ham.

Har du nogle gode råd? Skal vi bare lade dem selv finde ud af det? Jeg er jo bekymret for, at min dreng en dag får lyst til at lege med ham, men at der så er lukket og slukket hos den anden. Men så lærer han selvfølgelig det.

Jeg ser frem til dit svar. For nogen tid siden hjalp du os med renlighed og at lave en aftale med vores søn om, hvornår han var klar til at smide bleen fuldstændig. Aftalen blev til hans 5 års fødselsdag, som vi godt nok synes var lidt sent, men ok. Og tænk: verdens stædigste dreng holdt aftalen! ”Er det i dag, jeg ikke mere skal have ble på?” – ”Ja, det er det”. Og så var det sådan. Så tak for det råd.

Maria

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---