Svar: Stop af natamning - 11 mdr.
Kære fortvivlede mor
Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig:)
Der kan være flere grunde til, at jeres dreng har sovet igennem, da han blev passet af din veninde. For det første har det været meget nyt for ham. Han har sandsynligvis brugt en del energi på at mangler jer og vænne sig til hende og hendes måde at gøre tingene på - og har derfor været ekstra træt, når han har skulle sove.
Det kan også sagtens spille ind, at du ikke har været der, så amningen og brystet dermed var udelukket. Som du selv skriver, så kan han jo godt undvære brystet i dagtimerne og har måske derfor accepteret det på en anden måde også om natten. Det spiller her naturligt også ind, at der jo ikke har været nogen forstyrrende mælkeduft, så han har måske af den grund lettere kunne sove igennem.
Så er der naturligvis også den mulighed, at det kan være tilfældigt. Det er ikke sikkert, at han ville sove igennem, hvis din veninde passede ham en uges tid i træk.. så kunne hans gamle søvnmønster godt vise sig igen.
Og så kan det også spille ind, at han har fået flaske. Som jeg læser dit brev, så fik jeres dreng flaske med modermælkserstatning før han blev puttet, da din veninde passede ham - men hjemme har du ammet ham. Det kan ikke udelukkes, at modermælkserstatningen har mættet ham lidt ekstra, og at han derfor ikke har søgt brystet helt så hyppigt.
Jeg synes ikke, at du derfor skal begynde at give ham modermælkserstatning - men det kan naturligvis være en overvejelse værd, om far skal give flaske sen aften, så du kan gå tidligere i seng og få noget sammenhængende søvn - og så kan I stå op om morgenen og starte dagen med grød. Med den alder jeres dreng har nu, vil det være passende med 2 amninger (eller flasker) dagligt, så han kunne f.eks. blive ammet før putning om aftenen og så få flaske sen aften - og derefter skal han så sove uden yderligere mælk.
Og ja - det kan godt være, at du så i en periode skal vælge at sove i stuen og far tage sig af jeres dreng. Netop fordi far ikke forbindes med amning og ikke dufter af mælk. Når og hvis jeres dreng vågner, så kan far berolige ham med masser af nærhed, tæt kontakt osv, så han kan mærke, at ...
... han ikke er alene og far passer på ham - men uden at give ham bryst, flaske, sut eller andet i munden. Det er ikke meningen, at han skal have noget andet end brystet - det er meningen, at han nu skal lære at sove uden denne afhængighed.
Giver I ham en godnatgrød? Det kan være en god idé at have en aftenrytme, som ser således ud:
Aften 18: Aftensmad, spiser det samme som I andre, der skal være mos og mad i stykker, vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt i håndklædet, smøres med creme efter behov
Tilbydes en godnatgrød f.eks. kl 19.30. Det kan være en grovere grød som havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød. Får efterfølgende børstet tænder
Ammes og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23: Flaske, som gives af far - ikke for stor en mængde, den skal trappes stille og roligt ud igen, når han bliver et år, men den kan måske hjælpe jer en overgang :)
Da han skal starte i dagpleje, skal I naturligvis være opmærksomme på, at han godt kan have ekstra behov for at mærke jer - og måske mærke mor. Det er vigtigt at skelne imellem behov for tryghed, omsorg, og nærvær - og behov for brystet. Brystet er det hele - men det er mor også. Og med den alder, han har nu, vil det være rigtig godt, at du ikke får sat antallet af amninger op, men netop holder fast i, at han kan få masser af nærhed, tryghed, kærlighed på alle mulige andre måder end ved at amme.
Det vil være naturligt, hvis han i denne perioder søger brystet lidt ekstra, og nogle gange skal du naturligvis prioritere at amme ham - han er jo ikke ret gammel og det vigtigste er at han er så tryg som muligt. Men prøv at være opmærksom på ikke at få skabt nogle vaner, som bliver sværere og sværere at komme væk fra. Når han bliver 1 år, vil det være passende med 1 amning i døgnet (og ikke mere flaske:)) - den amning kan du til gengæld bibeholde så længe både du og han trives med det :)
Du skal også være opmærksom på at tilbyde ham vand nok hele dagen igennem, så han ikke søger brystet, fordi han mangler væske. Det er vigtigt, at han får vand til måltiderne, men også mellem måltiderne som tørstslukker :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke med det hele.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

