Brev:
Dagplejer eller vuggestue?

Hej Helen
Mange tak for dit svar ang. hvor min søn skal sove. Så snart jeg læste det, blev jeg helt igennem glad, og så indså jeg, at jeg jo sådan set godt vidste svaret, men blot manglede at få bekræftet, at det ikke ville gøre noget besværligt senere hen. Han falder i søvn på ca. 10 min, og det kan da vist kun siges at være en luksus - også for mig, som nyder at have ham liggende helt tæt. :)
Nu er det sådan, at han går hos en ressourcedagplejer. Han er motorisk set ca. 3 måneder bagud, men trives og har stort gåpåmod og er meget nysgerrig. Vores ressourcedagplejer er han helt vild med. Da han startede, gik der kun et andet barn på to år, og han var der ikke mere end et par timer hver dag, så vores søn har haft hende næsten for sig selv. Nu er der lige startet en dreng mere som bliver et år til september, og han og min søn er ca. lige langt motorisk. Det lader til at blive rigtig godt.
Det går bare så godt, at vi også er begyndt at tænke lidt fremad. Vi går nemlig med den sørgelige viden, at når kommunen dømmer, at vores dreng er godt nok med og en anden har mere brug for pladsen, så vil de begynde at arbejde på at få ham flyttet. Det er vi rigtig kede af, da han er så utrolig glad for sin dagplejemor, men vi kan godt godt forstå det, og det er vilkårene, når man får en specialplads.
Vi har medindflydelse på, hvor han kommer hen, og som det ser ud nu, er der tre valg:
1: en anden dagplejer, som han har været meget på besøg ...
... hos og som vi selv godt kan lide. Vi var ude og besøge hende, dengang vi skulle vælge dagplejeplads og har også fået hende anbefalet.
2: en rigtig god, lokal vuggestue, der har integreret børnehave, hvor han vil kunne fortsætte bagefter. Der var vi på besøg, og den er rigtig god. Store, lyse lokaler, venlige pædagoger og børn, der trives. Vi er ikke i tvivl om, at han skal derhen i børnehave, hvis vi overhovedet kan få det til at lykkedes. Den er meget populær og svær ellers at få plads hos.
3: en privat dagplejer med to voksne og otte børn, som går meget op i det samme som os (øko, natur og musik/sang/dans). Der er en rigtig god stemning, og vi har været på besøg der to gange. Vi blev tilbudt plads i sin tid, men valgte ressourcedagplejren efter vi besøgte hende og synes hun var fantastisk.
Vores dilemma er faktisk ikke så meget, hvor vi synes han skal hen, for vi kan godt lide den anden dagplejer, og at han er i mere rolige omgivelser mens han er helt lille. Vi er bare i tvivl, fordi det betyder, at han skal rykkes så mange gange, og at personer han ser som primære omsorgsgivere skal skiftes ud næsten årligt.
Vi tror, han vil blive rykket, når han er omkring to år, men håber selvfølgelig, at det aldrig kommer til at blive aktuelt. De to andre børn er for tidlig fødte og meget sensitive, så det er en meget skærmet gruppe.
Hvad er dine tanker?
Hvordan kan det påvirke ham at skifte årligt?
Med venlig hilsen
Hectors mor og far
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.